NKT på vej til at underskrive kabelkontrakt til havvind i Polen

En ordre på levering af højspændingskabler til Baltic Power Offshore Wind Park kan have en værdi på mere end 120 mio. euro, hvis den falder på plads som ventet i slutningen af juni, meddeler NKT. 
NKT satser på en stor ordre på højspændingskabler til polske havvindmøller. Her er det NKT-kabler i vandet ved Karlskrona. | Foto: Nkt
NKT satser på en stor ordre på højspændingskabler til polske havvindmøller. Her er det NKT-kabler i vandet ved Karlskrona. | Foto: Nkt
AF MARKETWIRE

Kabelproducenten NKT er på vej til at underskrive en kontrakt på højspændingskabler, der skal bruges til et havvindmølleprojekt i Polen.

Aftalen ventes at have en værdi på mere end 120 mio. euro - eller 110 mio. euro i standardmetalpriser - når den bliver underskrevet, hvilket altså endnu ikke er tilfældet, oplyser NKT i en meddelelse tirsdag.

”Ordren er betinget af formel underskrift af kontrakten, som forventes i slutningen af juni og en efterfølgende endelig godkendelse til at påbegynde projektet,” skriver selskabet.

Ordren dækker levering af 230 kV-højspændingskabler til det polske havvindmølleprojekt Baltic Power Offshore Wind Park med en kapacitet på op til 1,2 gigawatt (GW).

Aftalen omfatter design, produktion og levering af cirka 130 km 230 kV-højspændingskabler baseret på vekselstrømsteknologi (AC) til Baltic Power Offshore Wind Park.

Kablerne vil blive produceret på NKT’s tyske fabrik i Köln. Havmølleparken ventes at blive sat i drift i 2026.

Kontrakten ændrer ikke NKT’s finansielle forventninger til 2023.

Aktien stiger 0,7 pct. til 431 kr. tirsdag.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også