Polaris investerer i batteri-koncern

Kapitalfonden forfølger sit mål om mere bæredygtighed ved at investere i svensk firma, der kan levere elektrificeringsløsninger til industrivirksomheder. 
Svenske Micropower specialiserer sig inden for batteriopladningsløsninger, strømforsyninger og modulære Li-ion-batterier. | Foto: Micropower Ab
Svenske Micropower specialiserer sig inden for batteriopladningsløsninger, strømforsyninger og modulære Li-ion-batterier. | Foto: Micropower Ab

Den Københavns-baserede kapitalfond Polaris har valgt at investere i den svenske batterikoncern Micropower Group, der udvikler batteriopladningsløsninger, strømforsyninger og modulære Li-ion-batterier. 

Det oplyser Polaris i en meddelelse. 

Hvor stor en investering, der er tale om, oplyses ikke, men den gennemføres i partnerskab med ledelsen og tidligere ejere, der fortsat vil være betydelige minoritetsejere efter transaktionen. 

For Micropower er timingen rigtig til at få en ny partner.

”Vi har haft succes med vores opladnings- og batteriløsninger til industrien og samtidig opbygget en organisation og virksomhed med gode fremtidsudsigter,” siger Torbjörn Gustafsson, adm. direktør i Micropower i meddelelsen. 

En rolle han fortsætter med at have også efter investeringen. Han glæder sig over, at Polaris nu bliver involveret i virksomheden. 

”Gennem Polaris får vi nu adgang til bred industriel ekspertise og et omfattende netværk. Partnerskabet giver os muligheden for at fortsætte med at investere langsigtet i udvikling, produktion og vores markeder for at accelerere væksten yderligere,” siger Torbjörn Gustafsson. 

Polaris føler sig overbeviste om, at de har fundet et godt investeringsobjekt i Micropower. 

”Vi ser et stort potentiale i Micropower Group, der er en veldrevet forretning med stor erfaring, en høj grad af innovation, talentfulde medarbejdere og en unik position i et attraktivt marked med gode vækstmuligheder,” udtaler Johan Pernvi, partner i Polaris. 

Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også