Total Energies lancerer deres største batterianlæg i Belgien
Total Energies lancerer ved deres raffinaderi i Antwerp i Belgien deres største batterianlæg i Europa nogensinde.
Batterianlægget har et effektmærke på 25 MW og skal kunne opbevare 75 MWh - det svarer til lige så meget elektricitet som 10.000 husstande bruger om dagen.
Det skriver Total Energies i en pressemeddelelse.
Total Energies har tidligere lanceret fire batterianlæg i Frankrig med en total kapacitet på 130 MWh. Det nye batterianlæg i Antwerp vil bestå af 40 Intensium Max High lithium-ion beholdere og bliver dermed det største af sin slags.
Anlægget vil stå klar i slutningen af 2024 og vil hjælpe med at stabilisere højspændingstransmissionsnettets drift over hele Europa.
Det er særligt vigtigt på grund af de driftsforstyrrelser, der kan opstå på elnettet på grund af den vedvarende energi, som ikke er lige så stabilt som fossil energi.
”Dette første lagringsprojekt i Belgien – vores største i Europa – vil bidrage til at sikre stabiliteten af de belgiske og europæiske net for at fremme udviklingen af vedvarende energi. Det passer perfekt ind i Total Energies multienergistrategi. Bakket op af Safts ekspertise i batterienergilagringssystem, har Total Energies til hensigt at implementere lagringsløsninger – især i lande, hvor vi aktivt udvikler vedvarende energi. Med vore energilagringsløsninger understøtter Total Energies væksten af vedvarende energiproduktion i det europæiske energimix,” siger Olivier Jouny, vicepræsident i Integrated Power hos Total Energies, i pressemeddelelsen.