Ny bølge af strejker truer Vestas

Forhandlingerne mellem den tyske fagforening IG Metall og Vestas omkring en ny overenskomst er gået i hårdknude, skriver JydskeVestkysten. 
Arkivbillede fra december 2022, hvor IG Metall-medlemmer demonstrerede foran Vestas i Hamburg.
Arkivbillede fra december 2022, hvor IG Metall-medlemmer demonstrerede foran Vestas i Hamburg.

”Tillidsfulde overenskomstforhandlinger ser anderledes ud. Gentagne gange har den danske vindmølleproducent trukket tilbud og løfter tilbage. Det lever ikke op til vores forestillinger om en pålidelig forhandlingspartner, når tilbud bliver taget af bordet fra den ene dag til den anden.”

Sådan lyder det fra Martin Bitter, der på vegne af den tyske fagforening IG Metall leder forhandlingerne med vestas.

Det skriver JydskeVestkysten. 

Efter to måneders drøftelser har IG Metall derfor nu forladt forhandlingerne og dermed truer nye strejker fra de 1700 medarbejdere, der arbejder for Vestas syd for grænsen. 

Arbejdsnedlæggelserne fra de tyske medarbejdere blev ellers sat på pause i marts og den gang var begge parter optimistiske omkring at finde en løsning. 

Ifølge JydskeVestkysten har Vestas efter eget udsagn fremlagt ”gavmilde” tilbud, som IG Metall ikke har villet tage imod. 

Striden om en overenskomst mellem parterne har stået på i et års tid med gentagne strejker fra medarbejderns side. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også