Organisation for energilagring glæder sig over forslag fra Klimarådet

Ellagre bliver nævnt som en af fremtidens løsninger for at sikre forsyningssikkerheden, og det vækker glæde hos Dansk Center for Energilagring.
Danmark har enestående erfaring, når det gælder energilagring, lyder det fra Daces. | Foto: Jens Dresling
Danmark har enestående erfaring, når det gælder energilagring, lyder det fra Daces. | Foto: Jens Dresling

Selvom udviklingen i ellagre stadig er på et tidligt stadie, blev teknologien nævnt af Klimarådet som en af løsningerne til at opretholde elforsyningssikkerheden i fremtiden.

Det gør sig bemærket hos Dansk Center for Energilagring (Daces), der glæder sig over, at Klimarådet sætter spot på vigtigheden af teknologien i fremtidens energisystem.

Det udtaler Daces sekretariatschef Anne Marie Damgaard i en pressemeddelelse.

Klimarådet efterlyser politiske tiltag for fremtidens forsyningssikkerhed

”Danmark har netop en enestående erfaring med udvikling af store damvarmelagre at trække på, når det gælder energilagring og den grønne omstilling, samtidigt med at en række mindre danske virksomheder har udviklet teknologier, der kan lagre energien i salt eller sten. Hertil kommer, at vi har stærke videns- og forskningskompetencer inden for termisk energilagring på universiteterne og hos Teknologisk Institut, som understøtter, at Danmark kan være frontløber på at udbrede disse løsninger globalt,” udtaler hun.

Klimarådet har udregnet, at Danmarks elforsyning er mere udsat for elmangel i fremtiden, når elsystemet i høj grad er afhængig af energikilder som sol og vind.

I dag er ellagre ikke særligt udbredt i Danmark, men kan i fremtiden spille en rolle, da den kan udligne forskellen mellem elforbruget og den uregulerbare elproduktion, der kommer fra sol og vind, lyder det i analysen.

Ellagre er meget lidt udbredt i det danske elsystem i dag. I fremtiden kan denne type anlæg komme til at spille en væsentlig større rolle, når der bliver behov for nye teknologier, som kan udligne forskelle mellem elforbruget og den uregulerbare elproduktion fra sol og vind. En oplagt lagringsteknologi i denne sammenhæng er såkaldte termiske lagre, hvor store mængder strøm kan lagres for relativt begrænsede omkostninger,” skriver Klimarådet blandt andet i sin analyse.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også