RWE-chef: Ikke-priskriterier ved vindauktioner skal være meget klare

Skal ikke-priskriterier fungere optimalt, skal der ikke efterlades rum for fortolkning, lyder det fra RWE’s adm. direktør.
Foto: Rwe
Foto: Rwe
AF MARKETWIRE

Andre kriterier end bare selve prisen forventes i stigende grad at komme på scorekortet, når landene i Europa gennemfører udbud af store havmølleprojekter.

For at det kan fungere optimalt, er det vigtigt, at disse ikke-priskriterier er ekstremt tydeligt definerede, og at der ikke efterlades mulighed for fortolkning.

Det siger Sven Utermöhlen, som er adm. direktør for havmølleaktiviteterne hos RWE Renewables, på en konference i Bella Center i København.

”Ikke pris-kriterier kan fungere rigtigt fint, forudsat at de er transparente, klare og målrettede. Kriterier omkring bæredygtighed, biodiversitet og cirkulær økonomi kan fungere godt, men de skal være meget klart definerede og transparente, så de ikke åbner muligheder for, at man kan spekulere i, hvad de betyder,” siger Svend Utermöhlen.

I forhold til designs af havvindauktioner omtaler han også CFD-kontrakter, som giver vindparkejeren sikkerhed for prisen på den producerede energi.

”Det har vist sig at være en meget velbetænkt mekanisme for at stimulere investeringer. Men i det nuværende miljø bør de være indekserede,” lyder opfordringen fra RWE-chefen, som naturligvis hentyder til de negative effekter, som den høje inflation har haft for mange projekter.

Men noget, han absolut ikke er fan af, er auktioner, hvor der er mulighed for at afgive negative bud, altså hvor udviklerne betaler staten for at opføre projekterne. Den betalte pris adderer nemlig blot omkostninger til det samlede projekt, lyder argumentet.

”Jeg vil også opfordre til, at der sker en passende prækvalificering for at kunne deltage ved auktioner, herunder for finansiel styrke, så man sikrer sig, at budvindere rent faktisk har mulighed for at gennemføre projekterne efterfølgende.”

RWE Renewables har i Europa en installeret havmøllekapacitet på 2,4 gigawatt.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også