Nordic Solar går efter børsnotering om 1-2 år
Det danskejede energiselskab Nordic Solar, der udvikler, bygger og driver industrielle solparker voksede markant i 2021, og formåede at holde momentum i 2022. Nu jagter solcellevirksomheden en pengestærk investor og sigter mod børsnotering.
Det skriver Børsen.
Selskabets netop offentliggjorte regnskab, afslører den eksplosive vækst de har haft, da omsætningen voksede med 56 pct. til 72,4 mio. euro, og driftsresultatet steg til 49,3 mio. euro, hvilket svarer til en stigning på 53 pct.
”Vi har selvfølgelig været positivt påvirket af den prisøgning, der har været i markedet, men resultaterne er også nået i kombination med, at vi har fået øget produktionskapacitet,” siger Jes Vengaard, der er finansdirektør i Nordic Solar, til Børsen.
Hvis virksomheden skal lykkedes med at opføre solcelleparker med en samlet kapacitet på 1800 MW, vil det koste omkring 10,5 mia. kr., hvilket betyder at virksomheden har brug for betydelig kapital fra eksterne investorer.
Nikolaj Holtet Hoff, der er administrerende direktør, fortæller at selskabet går efter at blive børsnoteret i København inden for et til to år.
Relaterede artikler:
Høje elpriser løfter Nordic Solar i tredje kvartal
For abonnenter