Godsejer klar til at betale op mod 116 millioner kroner til solcelleparks naboer

Det samlede beløb varierer alt efter prisen på strømmen, som en kommende solcellepark ved Odsherred kommer til at producere.
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

En kommende solcellepark ved Lammefjorden på Sjælland kan blive en givtig forretning for de godt 1000 naboer, der ligger tæt på.

Aktørerne bag, som blandt andre inkluderer ejer af Skallesøgaard Gods, Christian Arnstedt, er villige til at give 970 naboer en årlig gulerod på mellem 1000-15.000 kr. i 20 år alt ud fra, hvor dyr strømmen kommer til være, skriver Sjællandske.

”Alle, der ejer en bolig i nærheden af solanlægget, vil få en personlig økonomisk fordel,” siger Kristian Månsson, projektchef i Momentum Gruppen og udvikler af solparkprojektet, som godsejer Christian Arnstedt står bag, til mediet.

Det betyder, at naboerne vil få mellem 32 og 116 mio. kr. i godtgørelse. Loven tilsiger, at ejere af solcelleanlæg skal betale et årligt beløb til naboer inden for 200 meter, men her har Christian Arnstedt valgt at udvide omkredsen frivilligt.

Naboer inden for 500 meter vil få mellem 4000-15.000 kr., mens naboer 500-1000 meter væk fra anlægget vil få 2000-7500 kr. Befinder naboerne sig 1000-1500 meter væk, kan de forvente at få 1000-3000 kr. årligt.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie AgriWatch)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også