Vestas vinder ordre på 373 MW i Sydafrika

Den danske mølleproducent skal levere møller til tre sydafrikanske vindparker.
Foto: Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg
AF MARKETWIRE

Vestas har sikret sig en mølleordre på 373 megawatt, MW, i Sydafrika.

Aftalen er indgået med energiselskabet Red Rocket, som skal have sat møllerne op i vindparkerne Brandvalley, Rietkloof og Wolf.

Det oplyser vindmølleproducenten i en meddelelse tirsdag morgen.

Aftalen omfatter levering og installation af 81 møller på 4,5 megawatt med forskellige rotorstørrelser - herunder den første installation globalt af V163-4.5 MW-møllen fra Vestas 4 MW-platform.

Parterne har også indgået aftale om en 15-årig serviceaftale.

Levering og idriftsættelse er planlagt til at finde sted i 2024.

Sydafrika har et mål om at nå en installeret vindenergikapacitet på 17,7 gigawatt i 2030 og i perioden at øge den vedvarende energiandel fra 11 pct. til 41 pct. af den samlede elproduktion.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også