Anders Runevad, der var topchef i Vestas fra 2013 til 2019, overtager efter den forestående generalforsamling formandsposten hos vindmølleproducenten.

Valget af en tidligere direktør som formand i samme firma rummer både fordele og faldgruber.

Det skriver Børsen.

Et skifte fra administrerende direktør til formand i samme selskab er ”ikke nødvendigvis tilrådeligt”, vurderer Steen Thomsen, der er professor i virksomhedsledelse på CBS, og henviser til Komitéen for God Selskabsledelse .

Vestas brød i 2020 med disse anbefalinger, da Anders Runevad blev næstformand i selskabet umiddelbart efter sin afgang som topchef.

Men konstellationen behøver nødvendigvis ikke være dårlig, fortæller Steen Thomasen.

”I store dele af verden, også i Danmark, er det faktisk helt almindeligt. Det er jo fordi, der også er fordele ved, at direktøren bliver formand. En af dem er, at du får en virkelig kompetent formand, som kender virksomheden. En anden er, at det kan være en fordel, hvis der er brug for kontinuitet, og man skønner, at virksomheden er inde i en god gænge,” siger Steen Thomsen til avisen.

En ulempe forbundet med det kan være, at den nuværende administrerende direktør kan få svært ved at gå ind og ændre på projekter, ansættelser og andet sat i gang af formanden.

Analysechef i Sydbank Jacob Pedersen er enig i, at der kan være faldgruber ved det, men påpeger også, at det afhænger af virksomheden og kan være med til at skabe stabilitet og kontinuitet i selskabet.

”Hvis selskabet bliver ved med at overpræstere i forhold til konkurrenterne, så kan jeg ikke se, at det er et problem. Det er først, hvis man kommer derhen, hvor Vestas bliver overhalet af konkurrenterne og ikke tager de rigtige greb i forhold til at stoppe den udvikling,” siger Jacob Pedersen til Børsen.