Det er tæt ved uhørt at en mølleproducent i disse tider lever op til egne forventninger. Ikke desto mindre var det tilfældet for Nordex i 2022, der på to ud af tre parametre ikke blot ramte rigtigt i forhold til den senest reviderede prognose men sågar også i forhold til, hvad der blev meldt ud ved regnskabsårets begyndelse.

Det fremgår af de foreløbige regnskabstal for 2022, der annonceredes torsdag morgen.

Det gælder dels arbejdskapitalen, hvor arbejdskapital-ratioen lå på -10,2 pct. Samme niveau som i 2021 og markant lavere end den indledningsvist udmeldte ambition om at holde den på under -7 pct. 

Dels gælder det omsætningen, der med 5,7 mia. euro (42,4 mia. kr.) ikke blot ramte solidt i det oprindeligt annoncerede spænd på 5,4-6 mia. euro men tillige var 5,6 pct. højere end året før. En bemærkelsesværdig kontrast til konkurrenterne, hvor f.eks. Siemens Gamesas toplinje faldt med 3,8 pct. og Vestas’ med hele 7,1 pct.

”2022 har atter været et ekstremt udfordrende år for industrien på grund af de adskillige makroøkonomiske modvinde. På trods af disse udfordringer har været hold været i stand til at fastholde et sundt momentum, når det kommer til ordreindtaget, med betydeligt forbedrede salgspriser, der giver os en god platform for 2023,” siger adm. direktør José Luis Blanco i meddelelsen.

Relativt enormt underskud

Helt godt er det dog ikke. For driftstabet hos den tyske mølleproducent er næsten femdoblet til 244 mio. euro (1,8 mia. kr.), svarende til en negativ EBITDA-margin på -4,3 pct.

Et resultat, der ikke blot er milevidt fra såvel den oprindeligt udmeldte prognose om en positiv margin som fra de i løbet af året nedjusterede forventninger. Faktisk er det også værre end konkurrenterne. Siemens Gamesa kom således ud af sit skæve regnskabsår med en EBITDA-margin på -1 pct., mens den for Vestas lød på -0,4 pct.

Værende foreløbige hovedtal fremgår det ikke nærmere, hvad der er årsagen til det relativt set ganske store driftstab. Nordex præsenterer først sit endelige årsregnskab den 31. marts.

Således fremgår det heller ikke, f.eks. hvad den gennemsnitlige salgspris for vindmøllerne var i 4. kvartal af 2022. Men selv om det er korrekt, når topchefen nævner forbedrede møllerpriser i 2022, så halter Nordex ud fra den foreliggende data dog noget efter konkurrenterne på det genfundne nøgleparameter om gennemsnitlige salgspris per megawatt (ASP).

Siden begyndelsen af 2021 har tyskerne således formået at hæve priserne med omkring 24 pct. Men i samme periode har Siemens Gamesa øget den gennemsnitlige salgspris for sine landmøller med godt 43 pct., mens Vestas har lagt hele 50 pct. oveni.

På vindindustriens dystre topmøde i Bilbao forrige april kom José Luis Blanco også med en ganske opsigtsvækkende udmelding.

”Vi sælger fortsat med tab på grund af udbudsdynamikkerne og den lave forudsigelighed omkring volumener,” erkendte topchefen.

Eller med andre ord en beslutning om at holde aktiviteten på fabrikkerne høj trods trængselstider. En praksis der kan give god økonomisk mening. Men som omvendt f.eks. Vestas har været endog ganske vokale om er destruktiv for branchen som helhed, da det kan føre til endnu en dyr priskrig i industrien.

Størst i Tyskland

Uanset hvad har året i hvert fald været travlt for den tyske producent. 

Det gælder ikke mindst på hjemmemarkedet, hvor Nordex ifølge data indsamlet af Fachagentur Windenergie installerede flere møller end nogen anden. 32 pct. – svarende til 769 MW – af tyskernes installerede kapacitet i 2022 var fra Nordex, mens de traditionelle markedsledere Enercon og Vestas stod for henholdsvis 25 og 29,6 pct. 

Tilsvarende var Nordex ifølge det tyske analysehus for første gang også størst i det seneste tyske udbud. Om end med det forbehold, at der ikke er sat leverandør til samtlige ordrer.

I lighed med de øvrige vestlige producenter var også det samlede tyske ordreindtag sidste år lavere end året forinden. I løbet af 2022 sikrede Nordex sig ordrer på 6,33 GW, hvilket er et fald på 20,4 pct. fra 2021. I samme periode gik Vestas’ ordreindtag tilbage med 20,5 pct., mens Siemens Gamesas landordrer faldt med 25,8 pct.