Drivkraft Danmark får nyt medlem

Monta der udvikler software til opladningsmarkedet melder sig ind i Drivkraft Danmark, brancheorganisationen for brændstofleverandører og ladeoperatører.
Jacob Stahl Otte, direktør i Drivkraft Danmark, glæder sig over endnu et nyt medlem til sin organisation. | Foto: Prdrivkraftdanmark
Jacob Stahl Otte, direktør i Drivkraft Danmark, glæder sig over endnu et nyt medlem til sin organisation. | Foto: Prdrivkraftdanmark

Drivkraft Danmark, branche- og arbejdsgiverorganisation for virksomheder, der leverer opladning, brændstoffer og services til bilisterne og transporten, har nu 14 medlemmer. 

Organisationen har nemlig kunnet byde velkommen til Monta, der udvikler software til opladningsmarkedet. 

Og det glæder direktør i Drivkraft Danmark, Jacob Stahl Otte.

”Vi er meget glade for at kunne byde Monta velkommen i Drivkraft Danmark. Det er en utroligt spændende virksomhed, som har fokus på at gøre elkøb til bilen nemt, fleksibelt og gennemskueligt for forbrugeren via den nyeste teknologi. Det harmonerer fint med branchens tradition for altid at sætte kunden først,” udtaler han i en pressemeddelelse. 

Om medlemskabet siger man hos Monta:

”Vi har valgt at være med i Drivkraft Danmark, fordi vores mål harmonerer med Drivkraft Danmarks kamp for et gennemskueligt og velfungerende marked, der sætter forbrugerne i centrum,” udtaler Martin Majlund, VP Roaming hos Monta. 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

"Ewii er et sted for mennesker, der kan finde ud af at opføre sig ordentligt og dem der ikke kan det, de skal ikke være her," lyder det fra Lars Bonderup Bjørn, adm. direktør i Ewii, der ikke vil tolerere snyd i sin koncern. | Foto: Joachim Ladefoged

Ewii-ansatte har snydt med arbejdstid

For abonnenter

Job

Se flere jobs