36.660 hektar skal der findes til solcelle- og vindmølleanlæg i Danmark inden 2030, hvis ambitionen om at firdoble produktionen skal blive til virkelighed.

I en ny rapport fortæller konsortiet bag Dreams-projektet, at det kan gøres hurtigere og smartere ved at kigge på tidligere miljørapporter, fortæller de i en meddelelse.

”Det er et enormt område, som bliver svært at finde i et lille land som Danmark, hvor hver enkelt hektar allerede er udnyttet til et andet formål. Ambitionen stiller også krav om en langt mere effektiv proces, end vi ser i dag. Det er her, hvor vi i Dreams-projektet ser store muligheder i at bruge erfaringer fra tidligere miljøvurderinger,” siger Ivar Lyhne, der er lektor ved Aalborg Universitet og tilknyttet Dreams-projektet.

Konkret har man i den nye rapport ”Acceleration af VE på land” kigget på de seneste ti miljø- og miljøkonsekvensrapporter inden for sol og vind, der viser de typiske miljøfaktorer, som har betydning for udpegning af områderne.

”Rapporten er en del af Dreams-projektets ambition om at lave en fælles database med viden fra tidligere miljøvurderinger, som kan være et fælles udgangspunkt for aktørerne - både i forhold til placering af sol og vind og i forhold til, hvad der skal undersøges i processen,” siger Ivan Lyhne.

Et af Dreams-projektets hovedformål, som Ivan Lyhne også nævner, er denne her samlede database med vurderinger, som kan accelerere processen i en miljørapport, forklarer Ulf Kjellerup, der er specialist i vand og natur hos Cowi.

”Digitalisering og genbrug af viden vil være gøre os i stand til at producere miljøvurderinger langt hurtigere og mere effektivt. Så meget, at det kan vise sig, at EU-kommissionens nødforordning der skal sikre ’fremskyndelse af udbredelsen af vedvarende energi’, kan vise sig at være overflødig,” siger Ulf Kjellerup.

Både Cowi og Rambøll har været til at foretage analysearbejdet i rapporten.

Med i Dreams-projektet er en række universiteter, konsulentvirksomheder, bygherrer og myndigheder som blandt andre Miljøministeriet, Banedanmark, DTU og Energinet.

Projektet startede op i oktober 2020 og skal arbejde i tre år.