Havvind-konkurrenter slår sig sammen i fransk havvindudbud

De to ellers konkurrerende energiselskaber RWE og Total Energies er gået sammen for at byde på et fransk havvindområde, skriver Renews.
Området med navnet AO8 er placeret ud fra Normandiets kyst, og her er der plads til et havvindprojekt med en kapacitet op mod 1,6 GW, skriver mediet.
”Sammen vil vi mobilisere al vores ekspertise til at levere de bedste løsninger på de tekniske, kommercielle og samfundsmæssige udfordringer i det her ambitiøse projekt,” siger Vanessa Godefroy, direktør for havvind i Europa for Total Energies.
Området er tæt på AO4-området, hvor budrunden ifølge Renews sluttede i november 2022, og man forventer en afgørelse i det første kvartal af 2023.
Samlet kan de to områder være vært for en installeret kapacitet på 2,5 GW.
Relaterede artikler:
RWE vinder hollandsk havvindudbud
For abonnenter
Internationale bejlere flokkedes til Norden i 2021
For abonnenter