Holstebro melder sig klar til havvindeventyr efter stor aftale

Borgmesteren i Holstrebro Kommune er glad på Siemens Gamesas vegne over torsdagens Thor-aftale. Han og erhvervslivet i byen står klar til at bidrage, hvor de kan, lyder det.
Foto: Pr / Holstebro Kommune
Foto: Pr / Holstebro Kommune

Borgmesteren i Holstebro glæder sig til at komme på erhvervseventyr, nu hvor det er offentliggjort, at det er Siemens Gamesa, der skal levere vindmøllerne til Thor.

Dermed bliver det virksomheden, som har adresse i Brande, der skal levere møllerne til, hvad der bliver Danmarks største havvindmøllepark.

Borgmester H.C. Østerby ønsker i en meddelelse den nærmest lokale leverandør tillykke og forsikrer om, at Thorsminde Havn og Holstebro Kommune er klar til bidrage til eventyret.

”Vi er klar på crew-change, lokaler, management, mindre supply ud af havnen. Vi har bevist, at vi er i stand til at skabe partnerskaber, og at vi er konkurrencedygtige. Vindmøllerne er ganske vist for store til at kunne blive skibet ud fra Thorsminde, men der er ingen tvivl om at vi håber, at det bliver nogle af vores vestjyske havne-kollegaer, der får den opgave,” siger H.C. Østerby.

Han understreger desuden, at den øgede aktivitet i Thorsminde bliver til stor gavn for det lokale erhvervsliv.

”Det, vi har drømt om, bliver nu en realitet, og jeg glæder mig over det potentiale og det perspektiv, erhvervseventyret får,” siger H.C. Østerby.

Det er 72 af selskabets havvindmøller á modellen SG 14-236 DD – den spansk-tyske leverandørs flagskibsmodel - som Siemens Gamesa skal levere, og forvetningen er, at møllerne, der leverer en kapacitet på 1GW skal installeres fra begyndelsen af 2026, mens parken ventes i fuld drift mod slutningen af det følgende år.

Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også