Det kommende år vil udbygningen af vedvarende energi fylde mindre i det danske landskab, end det har gjort i det forgangne.

Det er muligvis heller ikke til den helt store overraskelse, at det primært er solceller, der tager têten på udbygningsplanerne, men særligt for solcellerne er faldet i udbygningen stort. 

Danmark har således udsigt til yderligere 0,83 GW sol i 2023, hvilket er ret markant fald hvis man sammenligner med 2022, hvor der i blev udbygget med 1,4 GW. Dermed er der tale om et fald på 43 pct. på blot et år.

De 0,83 GW dækker både solceller på mark og tag. Men hvis man udelukkende kigger på den markbaserede sol, er det 0,69 GW, der skal op at stå det næste år.

”Man skal se det i lyset af, at vi jo har haft en stor opgang i udbygning af solenergi i 2022. Og noget af den kommende nedgang kan man tilskrive, at vi får en producentbetaling,” siger Jacob Klivager, afdelingschef for land og marked i Green Power Denmark.

”Det passer også fint overens med, hvad vi nok havde forventet, der ville ske ovenpå indførelsen af producentbetalingen,” siger han. 

Producentbetalingen stammer fra klima-aftalen i juni 2020, hvor energiforligskredsen besluttede at afskaffe den ordning, der hidtil har betalt for, at vedvarende energi bliver tilsluttet elnettet. 

Fra den 1. januar 2023 blev det dermed producenterne af vedvarende energi, der selv skal betale, og det har fortsat givet anledning til en del uenighed. 

”Og det er både på den gode side og på den negative side, kan man sige. På den positive side, så har man jo været meget hurtigt til at forsøge at få nettilsluttet sine solcelleparker i 2022, så man ikke skulle betale producentbetaling fra 1. januar 2023. Mange af de ting, der skulle gennemføres blev gennemført i 2022 frem for 2023,” siger Jacob Klivager.

”Men derudover så er der jo det, som vi hele tiden har sagt, at der kommer til at være nogle konsekvenser ved at lave en producentbetaling, og konsekvensen er, at der kommer mindre VE fra start,” føjer han til. 

Stor uenighed

Elproducenterne har krævet, at man dropper den model, der lige nu er på bordet. Den foreskriver, at nye vindmølle- og solcelleparker i praksis kommer til at betale 276.000 kr./MW for at blive koblet på transmissionsnettet. Alligevel blev metoden lige op til jul godkendt af Forsyningstilsynet og er dermed trådt i kraft. 

”Forhåbentlig håber vi da på, at markedet får korrigeret sig, men det er klart, at det er en stor bekymring, når vi har så travlt, som vi har, at man så vælger at gøre det vanskeligere og dyrere at sætte vedvarende energi op,” siger Jacob Klivager. 

Green Power Denmark har løbende opponeret imod den vedtagne producentbetaling, som blev politisk bestemt i december 2021. Efter vedtagelsen af Forsyningstilsynet i december, oplyste brancheorganisationen, at man har til hensigt at undersøge mulighederne for at føre en retssag eller klagesag.

”Jeg håber da i høj grad, at markedet kommer til at rejse sig igen, men der er da klart, at jeg er bekymret for, at man politisk set valgte at beslutte sig for, at vi skulle have en producentbetaling. Og vi har jo også været meget uenige i den model, som man fra Energinet har valgt, hvor vi jo synes, at man går for langt i forhold til, hvad man bør og må,” siger Jacob Klivager.

”Så det kommer vi jo til at forfølge.”

Danmark sakker bagud

I rapporten ”EU Market Outlook for Solar Power” fra Solarpower Europe dæmmes der også ned for forhåbningerne for de danske solceller i de kommende år. I 2022 var Danmark da også stadig at finde i top ti over solcellemarkeder, men forsvinder lige så stille ud af toplisten frem mod 2026. 

Også her får producentbetalingen en del af skylden. 

”Endnu et land, der står over for vanskeligheder i utility-skala-segmentet er Danmark. Selvom de store, støttefrie projekter er de største bidragydere til det årlige marked, vil den forventede stigning i nettilslutningsafgifterne fra januar 2023 hæmme mange projekters økonomiske levedygtighed,” lyder det i rapporten. 

”Vores Medium Scenario forventer, at problemet vil blive løst. Ikke desto mindre vil der sandsynligvis være en reduktion i storstilet implementering i 2023, 2024 og frem.”

Selvom den seneste rapport altså skitserer en udfordret dansk solcelleudbygning, så forventes det fortsat, at 2030-målet vil blive nået. 

”I 2021 viste vores analyse, at alle EU-medlemsstaterne var på vej til at nå deres nationale solmål inden 2030 eller tidligere. Det er kun Danmark, der forventes at nå sit mål senere end vi skitserede i vores tidligere EU-markedsudsigt, men stadig flere år forud for 2030-deadline,” står der i rapporten.

Fra EU’s hånd er der også kommet ambitioner om at få langt mere vedvarende energi op i medlemslandene. Den 30. december er EU’s nødretsforordning, der skal sætte ekstra skub i udbredelsen af vedvarende energi, trådt i kraft i Danmark.

Forordningen indfører kortere frister for tilladelser, når der skal installeres solceller og solpaneler på bygninger, repowering af kraftværker til vedvarende energi og installation af varmepumper. Og selvom ambitionen er hurtigere VE-tilladelser, så kommer det til at ændre billedet nævneværdigt, mener man i Green Power Denmark. 

”Som det er implementeret lige nu, så tror jeg ikke, at den kommer til at få særlig stor gennemslagskraft, ud fra hvordan man er endt med at tolke på det. Der er i hvert fald ikke særlig meget, der lige nu tyder på, at det er det, der kommer til at være primus motor for, at vi får hurtigere vedvarende energi, som vi havde håbet på,” siger Jacob Klivager. 

Han uddyber, at man fra brancheorganisationen havde håbet på, at man i stedet ville kigge mere på klagesagsbehanlinger og naturhensyn. 

”Det er der ikke noget, der tyder på, at man arbejder hen imod. Så effekten af nødforordningen kommer, som det ser ud lige nu, ud til at være relativt begrænset på de store VE-anlæg,” siger han.