Vestas-aktien stiger markant: Det skyldes særligt to forhold

Stigningen i de gennemsnitlige salgspriser og udtalelsen om, at der ikke er behov for yderligere kapitalrejsning, får ifølge Sydbanks analytiker kursen til at stige trods tab og nedjustering.
Foto: Ole Frederiksen
Foto: Ole Frederiksen
MARKETWIRE

Vestas-aktien startede onsdagens handel i lettere negativt terræn efter vindmølleproducentens regnskab for tredje kvartal, men kort efter kl. 10 er den strøget i vejret med 8 pct.

Stigningen falder sammen udtalelser fra Vestas-ledelsen på en telekonference med analytikere efter regnskabet, og efter at administrerende direktør Henrik Andersen blandt andet i et interview med MarketWire klart har afvist, at der skulle være behov for at rejse kapital.

”Investorerne reagerer positivt på meldingen fra Vestas-ledelsen om, at udviklingen i de gennemsnitlige salgspriser reflekterer selskabets rentabilitetsmålsætning og ledelsen er samtidig komfortabel med balancen, og de ser altså ikke behov for at rejse kapital,” siger aktieanalysechef Jacob Pedersen fra Sydbank til MarketWire.

Vestas havde i tredje kvartal negative pengestrømme på 5,6 mia. kr. og det afspejlede sig i en stor stigning i den netto rentebærende gæld. Men det til trods er der ikke behov for at rejse kapital.

”Der er vi slet ikke. Hør her, vi er i kontrol med, hvad vi går og laver, og vi kan se, at det kommer til at forbedre sig kvartal fra kvartal, men det er klart, at det selvfølgelig er frustrerende at sidde at se på, at vi har så god virksomhed med så gode løsninger, som vi ikke bliver betalt rigtigt for.”

”Det må vi slide os igennem, og så kommer der både profitabilitet og pengestrømme på den anden side af det,” siger Henrik Andersen.

Vestas havde per 30. september en nettorentebærende position på minus 1195 mio. euro, svarende til cirka 8,9 mia. kr., mens den på samme tid året før var positive 692 mio. euro.

Gældsgraden i forhold til driftsindtjeningen, EBITDA, var per 30. september dermed på 2,6 mod minus 0,5 ved udgangen af tredje kvartal 2021.

”Gældsgraden var negativt påvirket af både et lavere driftsresultat, EBITDA, og den svækkede nettorentebærende position,” skriver Vestas i regnskab for tredje kvartal.

Det er ikke mange kvartaler siden, hvor analytikere spurgte ind til, hvad Vestas ville gøre af sin dengang store positive position på den nettorentebærende gæld, men selskabet kan nu glæde sig over, at det dengang havde et ”konservativt udgangspunkt”, som Henrik Andersen formulerer det.

”Vi kom ind i det, jeg vil kalde en lidt uforudsigelig verden og til dels en lavkonjunktur for den her industri med et konservativt udgangspunkt. Virksomhedens størrelse taget i betragtning er en gældsætning på 1195 mio. euro ikke problematisk,” siger Henrik Andersen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også