Analytiker sænker ordreskøn på Vestas efter få møllekontrakter i år

En svag ordreindgang i tredje kvartal, sådan lyder det fra aktieanalysechef i Sydbank om Vestas, hvilket også får ham til at sænke estimatet for ordreindgangen for hele 2022.
Foto: Capital Power
Foto: Capital Power
AF MARKETWIRE

En stor brasiliansk ordre i fredags ændrer ikke på billedet af en svag ordreindgang hos Vestas i tredje kvartal.

Det vurderer aktieanalysechef Jacob Pedersen fra Sydbank, som på baggrund af udviklingen sænker sine forventninger til årets samlede ordreindgang hos vindmølleproducenten.

Kvartalet bød kun på ni landvindordrer på i alt 1238 megawatt, men derudover venter Sydbank ”uannoncerede” ordrer på ca. 500 megawatt, hvilket i givet fald vil bringe den samlede ordreindgang op på ca. 1750 megawatt i kvartalet.

Uden den brasilianske storordre på 540 megawatt ville kvartalets ordreindgang have været den svageste siden tredje kvartal 2014 målt på den annoncerede ordreindgang.

”Det fortæller meget om den aktuelle svaghed. Nødvendige prisforhøjelser er utvivlsomt stadig skurken, men grønne politiske ambitioner og høje elpriser bør løfte ordreindgangen massivt i fremtiden,” skriver Jacob Pedersen i et notat.

Han sænker her estimatet for hele årets ordreindgang i landvindforretningen til nu 10.500 megawatt fra tidligere 12.000 megawatt.

Sydbank fastholder det til trods en købsanbefaling på Vestas-aktien.

”Vestas leverer et stort underskud i år, men attraktive vækstperspektiver og salgsprisforhøjelserne vil bane vej for markante indtjeningsforbedringer allerede fra 2023,” fremhæver han.

Vestas lander ordre på største vindpark i Sydamerika

Vestas foretrukket til 1,1 GW


Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også