Analytiker: Træg ordreindgang hos Vestas kan pege både op og ned

”Ordrer kommer ikke som perler på en snor, og jeg vil være forsigtig med at gøre ballet op, før vi har sunket nytårschampagnen,” siger aktieanalysechef hos Sydbank.
Foto: Vestas / PR
Foto: Vestas / PR
AF MARKETWIRE

Vestas har offentliggjort selskabets første ordre i kvartalet. Hvis den træge ordretendens er udtryk for færre ordre i markedet, er det et problem for Vestas.

Hvis det er udtryk for, at det tager længere tid at færdiggøre kontrakter grundet prisstigninger, så er det til at leve med.

Det siger Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef hos Sydbank, til MarketWire om Vestas-ordren.

Vindmølleproducenten er løbet med en ordre på 43 megawatt, MW, i New Zealand. Der er tale om den første af slagsen, som Vestas har annonceret i dette kvartal.

Ifølge Jacob Pedersen er det bestemt tilladt at være nervøs ved den nuværende udsigt, men hvis man ser på systematikken, så ved man godt, at det kan gå stærkt lige pludseligt.

”Ordrer kommer ikke som perler på en snor, og jeg vil være forsigtig med at gøre ballet op, før vi har sunket nytårschampagnen,” siger Jacob Pedersen.

Han påpeger, at der ofte kommer en bunke ordre ved udgangen af kvartalerne, men de er mindre i skala og omfang de seneste kvartaler.

”Men ser man på virkeligheden for opførelse af vindmøller, så vil der komme en acceleration både i det europæiske og amerikanske marked,” siger aktieanalysechefen.

Vestas-aktien falder 1,3 pct. til 173,34 kr. onsdag formiddag.

Vestas annoncerer første ordre i tredje kvartal

Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også