IAEA: Strømmen er gået under kampe ved ukrainsk atomkraftværk

Inspektører på atomkraftværk siger, at der ikke længere er ekstern strøm til nedkøling af reaktorkerner.
Foto: Peter Klint
Foto: Peter Klint
AF RITZAU/REUTERS

Rafael Grossi, lederen for FN’s atomenergiagentur (IAEA), siger, at granater er faldet ved det ukrainske atomkraftværk Zaporizjzja. Det har ført til en strømafbrydelse

Det har skabt en farlig situation i og omkring atomkraftværket i det østlige Ukraine, hvor der befinder sig to inspektører fra IAEA, siger Grossi.

Inspektørerne har ifølge nyhedsbureauet dpa oplyst, at der ikke længere på atomkraftværket er en ekstern elforsyning til at holde reaktorernes kerner og atomaffald afkølet.

”Jeg beder derfor inderligt om, at beskydningen med granater ophører i hele området,” siger Grossi henvendt til de russiske og ukrainske styrker, der bekæmper hinanden.

Beskydningen har betydet, at strømmen til den mindre by Enerhodar tæt ved atomkraftværket er afbrudt.

”Granatbeskydningen her forårsaget et fuldstændig blackout i Enerhodar, og det har kompromitteret en sikker operation af det nærliggende Zaporizjzja (atomkraftværk red.),” påpeger Grossi.

Der har i ugevis været kampen nær atomkraftværket. Flere af dets bygninger er blevet ramt. Det har udløst frygt for, at det kan ende i en atomkatastrofe.

I en første kommentar fra den russiske regering hedder det, at Rusland fuldt ud støtter Grossi og hans appel om øjeblikkeligt at stoppe beskydningen mod Enerhodar og atomkraftværket. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

For en uge siden lykkedes det IAEA med lederen Grossis i spidsen at nå frem til atomkraftværket, der er Europas største. De var der for at inspicere, hvad der er sket med atomkraftværket.

Russiske styrker kontrollerer området, men atomkraftværket er bemandet af ukrainere.

De to krigsførende parter accepterede, at IAEA efterlader to inspektører på kraftværket permanent. Så de er i stand til at give meldinger på førstehånd om situationen på værket.

Russisk milliardær vil donere til Ukraine for at lempe saktioner

EU-lande uenige om loft over russisk gas

Alfa Laval-teknologi skal sikre tilførsel af metanol til WinGD’s motorer

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også