Danske Rederier: Ambition om havvind kræver højere tempo

Der er brug for enorme mængder grøn strøm til at omstille skibsfarten, og derfor skal der mere fart på de danske planer om udbygning af havvind, lyder det fra Danske Rederiers adm. direktør Anne H. Steffensen.
Foto: Danske Rederier - PR
Foto: Danske Rederier - PR

Hvis den danske regering skal indfri sine ambitioner om i samarbejde med nabolande at skrue helt op for havvind i Østersøen, kræver det et markant højere tempo.

Det er udmeldingen fra Danske Rederier, der hilser ambitionerne og samarbejdet velkommen.

Lige nu er der havvind for 2,8 gigawatt, GW, i Østersøen, men EU-kommissionen vurderer, at der er potentiale for hele 93 GW havvind i regionen.

”Vi skal i den grad have fart på, hvis vi skal nå de ambitiøse planer for udbygningen af havvind, som man er blevet enige om i EU, så det er godt at se, at regeringen er på bolden og har fokus på, hvordan ambitionerne bliver omsat til virkelighed,” siger Anne H. Steffensen, adm. direktør i Danske Rederier, i en meddelelse onsdag.

Regeringen vil samarbejde med Østersø-lande om havvind

"Vi har brug for enorme mængder grøn strøm til at omstille skibsfarten og andre tunge transportsektorer. Og når vi så samtidig ved, at udbygningen af havvind i den grad er med til at sikre jobs – også i egne hvor velbetalte jobs ikke nødvendigvis hænger på træerne, så er det bare med at speede processen op," siger hun.

Det er d. 30. august, at statsminister Mette Frederiksen har inviteret regeringsledere eller andre politiske repræsentanter fra Tyskland, Polen, Sverige, Finland, Estland, Letland, Litauen og EU-Kommissionen til et topmøde for at diskutere et samarbejde om havvind i Østersøen.

 

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie ShippingWatch)

 

Manglen på skibe står i vejen for de politiske ambitioner om havvind

Cadelers CEO: Kunder jagter kapacitet - skaber enorm efterspørgsel i havvind

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også