
Den svenske udvikler af vedvarende energiprojekter Eolus er blevet yderligere forsinket med overleveringen af nøglerne til den norske vindmøllepark Öyfjellet til den fremtidige ejer, Aquila Capital.
Det oplyser selskabet selskabet torsdag.
I regnskabet for første kvartal 2022 den 18. maj vurderede, Eolus, at overleveringen kunne ske i denne måned - juni. Men den i forvejen forsinkede tidsplan holder ikke.
"Trods intensive bestræbelser på at accelerere arbejdet vil det ikke være muligt at overlevere vindparken til den tid," skriver Eolus.
Selskabet oplyser endvidere, at alle 72 møller er opsat i parken, og at 65 af dem per 23. juni er begyndt at producere den første strøm.
Møllerne er leveret af den tyske producent Nordex.
Eolus' aktie ligger torsdag ved middagstid 2,1 pct. lavere i 83,62 svenske kr. på børsen i Stockholm.