EnergiWatch

Roblon har tocifret vækst og løfter forventningerne

Den danske fiberkabelforretning Roblon opjusterer forventninger til halvåret.

Foto: GOOGLE MAPS

Roblon kom ud af andet kvartal af sit forskudte regnskabsår 2021/22 med markant tocifret vækst i såvel omsætning som ordreindgang.

Helårsforventningerne opjusteres. Det fremgår af regnskabsmeddelelsen.

Omsætningen steg til 99,8 mio. kr. fra 60,7 mio. kr., og driftsresultatet vendte til et overskud på 4,1 mio. kr. fra et underskud på 11,6 mio. kr. Ordreindgangen steg desuden til 92,3 mio. kr. fra 58,7 mio. kr.

Begge forretningsområder gik frem.

Composite-forretningen, der leverer fiberbaserede produkter til forstærkning af olierør og energikabler, mere end tredoblede omsætningen til 27,2 mio. kr. fra 8,2 mio. kr.

Desuden steg salget i det andet forretningsben, FOC, der leverer kabelmaterialer og kabelmaskiner til den fiberoptiske kabelindustri, til 72,4 mio. kr. fra 52,5 mio. kr.

For hele 2021/22 opjusterer Roblon forventningerne til omsætningen til 360-390 mio. fra 330-370 mio. kr. Forventningerne til resultat af primær drift før af- og nedskrivninger, EBITDA, er præciseret til 17-27 mio. kr. fra 8-27 mio. kr. og driftsresultatet EBIT ses nu i intervallet minus 10 til 0 mio. kr. mod tidligere minus 19 mio. kr. til 0 kr.

I andet kvartal fik Roblon et EBITDA-overskud på 11,1 mio. kr.

Roblons køb af tjekkisk selskab er gennemført

Roblon køber tjekkisk selskab og præsenterer ny målsætning 

Mere fra EnergiWatch

Ukrainsk energiselskab ramt af cyberangreb

Russiske hackere har angiveligt udført et cyberangreb mod Ukraines største privatejede energiselskab DTEK Group. Målet har været destabilisering, lyder det fra det ukrainske selskab.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EnergiWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs