Rederier og investorer forudser milliard-investeringer med stor vindplan: "Vi skal i gang nu"

Fire EU-landes plan om markant at udbygge havvindkapaciteten i Nordsøen vil kræve milliard-investeringer, vurderer vindrederier og interesserede investorer. Danske Rederier kræver ”grøn regulatorisk motorvej” og det støtter Cadelers topchef.
Planerne om havvind fra Belgien, Danmark, Holland og Tyskland vil betyde enorme milliard-investeringer for at mangedoble havvind-kapaciteten i Nordsøen til 150 GW i 2050. | Foto: Finn Frandsen/Politiken/Ritzau Scanpix
Planerne om havvind fra Belgien, Danmark, Holland og Tyskland vil betyde enorme milliard-investeringer for at mangedoble havvind-kapaciteten i Nordsøen til 150 GW i 2050. | Foto: Finn Frandsen/Politiken/Ritzau Scanpix

Danske vindrederier og pensionsbranchen forudser, at fire EU-landes store havvindplan vil betyde enorme milliard-investeringer for at mangedoble havvind-kapaciteten i Nordsøen til 150 GW i 2050.

Men også Norge og England, som ikke er en del af EU, har store planer om investeringer i havvindmølleparker. De planer vil også medføre massive investeringer og øge efterspørgslen, påpeger vindrederiet Cadeler over for ShippingWatch.

”Det er en ambitiøs plan, og der er mange ting, der skal falde i hak for at den kan realiseres. Det nye er, at fire lande står sammen og vil skabe et ”power house” i Nordsøen med 10.000 havvindmøller. Det vil kræve store investeringer og vi skal igang nu,” siger Mikkel Gleerup, CEO i Cadeler til ShippingWatch.

Frem mod 2050 skal der investeres i omegnen af 2.000 milliarder kr. i at opføre havvindmøller i Nordsøen med en samlet kapacitet på 150 gigawatt. Det fremgår af en aftale, som Danmark har indgået med Tyskland, Holland og Belgien.

Nogle af pengene til de mange vindmølleprojekter og den nødvendige infrastruktur vil bl.a. komme fra de danske pensionsselskaber, siger Tom Vile Jensen, der er underdirektør i F&P, der er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaber til Ritzau.

Men langsommelig og omstændelig godkendelsesprocesser er en hindring for en hurtig udbygning af havvind-kapaciteten, mener Danske Rederier, som siger, at der er behov for en ”grøn regulatorisk motorvej” for at komme i mål med de grønne ambitioner.

”Ét at opsætte et mål, noget andet er at finde ud af, hvordan vi rent faktisk fører det ud i livet. Her har der været udfordringer med behandlingstiden for både tilladelser og udbud, og vi er nødsaget til at gå bort fra den hidtidige “stop and go” tilgang til udbygningen.,” siger Anne H. Steffensen, adm. direktør i Danske Rederier i en kommentar til ShippingWatch.

Flere end 40 pct. af medlemmerne i Danske Rederier er i dag enten helt eller delvis involveret i havvind.

350 vindmøller om året

Gevinsten i at realisere de mange GW vil være enorm, vurderer Danske Rederier. For hver GW opsat i dansk farvand sikres 14.600 danske årsværk - og det tal er 9.000 for hver GW i europæisk farvand, siger brancheorganisationen.

Hos Cadeler er man allerede i gang med at udbygge en flåde af såkaldte WTIV-skibe - vindturbine-installationsskibe. WTIV-skibe bruges til at installere de store vindturbiner i havvindmøllerne.

”For at nå kapacitetsmålet (150 GW i 2050, red.) skal der hvert år opstilles 350 havvindmøller af den nuværende størrelse. Det skal man starte med i dag. Vi tror, at det er muligt, fordi der er en politisk velvilje til godkendelser, til at få udbygget kapaciteten og få gjort det nødvendige,” siger Mikkel Gleerup.

Cadeler har i øjeblikket to WTIV-skibe, som koster i omegnen af 350 mio. dollar pr. styk, i drift og bestilt yderligere to skibe og har option på at få bygget et fjerde skib.

”Vi har været igang med at forberede os i et stykke tid og har bestilt nye skibe, så vi føler, at vi er i stand til at være med til at løfte denne her opgave med de andre lande.”

Andre lande har store planer

Mikkel Gleerup peger på, at hvis der skal installeres 350 havvindmøller med den nuværende størrelse om året i Nordsøen frem mod 2050, vil det kræve tre vindinstallationskibe.

Men også andre lande uden for EU har store ambitioner inden for offshorevind. Det gælder USA, Brasilien og Asien ligesom England og Norge, der ikke er EU-lande, ligeledes har afsløret store planer inden for havvind.

Alene de planer, som England har meldt ud om udbygning af havvind, vil kræve minimum tre skibe (WTIV, red.), siger Mikkel Gleerup.

I sidste uge præsenterede den norske regering Norges nye havvindambitioner. I 2040 skal der være opstillet 30 GW havvind. Det fordobler næsten den nuværende norske kapacitet.

Mikkel Gleerup vurderer, at de mange udbygningsplaner er både positive og realistiske, men er enig med Danske Rederier i, at det bliver afgørende at få strømlinet landenes godkendelsesproceser.

”Man skal finde ud af på fælles europæisk plan, hvordan godkendelserne af de her havvind-parker skal foregå. Vi ser i dag kæmpe forskelle på Polen, Danmark, Tyskland, Sverige og Norge,” siger Mikkel Gleerup.

Ifølge Cadelers topchef er en af udfordringerne for branchen, at alle nationalstater gerne vil have såkaldt lokalt indhold i aftalerne.

”Det kan vi ikke gøre på alt. Vi kan ikke have skibe, der er ejet lokalt og flaget ind lokalt overalt. Men jeg tror også, at der nu er konsensus om, at målet helliger midlet, så vi kan komme ud over stepperne,” siger Mikkel Gleerup.

Hos offshore- og vindrederiet Esvagt, der satser strategisk på havvindmarkedet med sine SOV-skibe (supply operating vessel), ser det den nye, store havvindplan som en bekræftelse af at rederiets strategi er den rigtige.

”Det betyder, at markedet bliver tilsvarende større - og det byder vi velkommen - og at flere aktører vil melde sig på banen. Vi vil alle kunne få en større andel,” siger Peter Lytzen, CEO i Esvagt.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie ShippingWatch)

Maersk Supply Service bekræfter milliard-investering i vindskib

Vindrederi lander første plus i fem år – forventer fordobling i 2022
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også