Biodiversitet er et ord, som ligger på alles læber i øjeblikket. Vi har fået øjnene op for, at vi står foran en mere kompleks udfordring end blot klimakrisen, og at disse to kriser har en ret stor fællesnævner, nemlig ufordelagtig arealanvendelse. Vores behov for bolig, fødevarer, energi og rekreative formål fylder meget, så meget at det fortrænger vores natur og er grunden til, vi ser en nedgang i biodiversiteten. Hvordan løser vi klimaudfordringerne uden at skabe et større problem med biodiversiteten?

I sidste uge læste jeg et indlæg på LinkedIn, der beklagede sig over, at man ville opstille solceller på marker, for disse arealer skulle hellere bruges til at lagre CO2 i vegetationen og forbedre vilkårene for biodiversiteten. Det er sandt, at de nye tiltag med vindmølle og solcelleparker øger presset endnu mere på vores arealer, og at der er behov for at lave en fornuftig arealdisponering. Det er dog også en kæmpe mulighed for at skabe områder med en reel merværdi i den grønne omstilling i form af design med og af natur-baserede løsninger. Hvis vi arbejder med optimerende design, der placerer f.eks. solceller og naturtiltag optimalt i forhold til hinanden, ville vi kunne skabe begge dele. Og biodiversiteten vil have en betydelig bedre forudsætning i en solcellepark end på en landbrugsmark.

Biodiversiteten kan indtænkes i solcelle og vindmølleprojekter, præcis som vi er i gang med at indtænke det i vores byrum. Det er et spørgsmål om at arbejde med helhedsorienterede design, tænke på tværs af fagområder og discipliner – og ud af boksen. Denne kreative proces er startet og er godt i gang i byerne med det, vi kalder bynatur, som tænker biodiversitet ind i vores eksisterende infrastruktur og bebyggelser. Det er et nyt fagligt krydsfelt mellem design og arkitektur, biologi, landskabsøkologi, antropologi, psykologi, formidling, hortonomi og anlægs- og driftssektoren, og det er drevet at en stor efterspørgsel om at kunne sameksistere og løse hvor tids store udfordringer.

Vi kan gøre det samme omkring de nye energisatsninger. Vi kan arbejde med CO2-opmagasinering i jorden, vi kan arbejde med artssammensætninger, formgivning, strukturer og elementer, der understøtter biodiversiteten og samtidig tillader energiudvinding og klimatilpasninger. Vi kan tænke mennesker og rekreative formål ind i landskaberne, skabe ejerskab for projekterne og gøre dem mere attraktive. Vi kan designe natur, der tager højde for den eksisterende brug, ønsker, krav og drift. Vi er allerede godt i gang i byerne, vi kan gøre det samme i energilandskabet. Det kræver, at nogen er villige til at turde tage springet og afprøve ideerne, for der er mange spændende løsninger derude. Det er ikke et spørgsmål om enten/eller, det er et spørgsmål om både/og. Det handler om at finde de lavthængende frugter og udnytte synergier i begge problemstillinger, for vi kan ikke løse et problem ved at skabe et andet.

Mad spænder ben for Sveriges største solpark

Kommune varsler krav til solcelleanlæg på landbrugsjord