TDC Net nyder godt af solcelleinvesteringer

TDC Net har dobbelt gavn af de solcelleparker, man har valgt at investere i og som kommer i drift i år.
Foto: Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen
AF RITZAU

Som mange andre energitunge virksomheder har TDC Net også mærket effekten af de stigende elpriser det seneste kvartal.

Selskabets administrerende direktør, Andreas Pfisterer, fortæller i forbindelse med fremlæggelsen af regnskabet for første kvartal i år, at udgifterne til el er steget med "et lavt tocifret millionbeløb".

Alligevel er han ikke specielt bekymret for udviklingen i markedspriserne på el.

"Det hjælper os fremover, at vi fra og med i år kommer til at mærke effekten af, at vi har købt os ind i fire solcelleparker. Den første blev taget i drift i første kvartal, og resten følger efter i løbet af 2022," forklarer han.

Solcelleparkerne hjælper TDC dobbelt. For det første bidrager de til ambitionen om at være 100 procent CO₂-neutral i 2030.

De fire parker betyder, at man allerede næste år vil have dækket 60 procent af sit energiforbrug af grøn strøm.

"Og som en bonus betyder det, at vi i højere grad reducerer vores risikoeksponering over for volatiliteten (udsving, red.) på spotmarkedet for elektricitet," siger Pfisterer.

TDC Net har indtil videre også undgået større forstyrrelser i forbindelse med de udfordrede forsyningskæder og den høje inflation, der ellers præger de fleste andre virksomheder.

"Vi har længere leveringstider på visse komponenter, og vi har også oplevet højere priser inden for visse kategorier."

"Men det er på et niveau, hvor vi kan håndtere det, og det har ikke betydet noget for hastigheden i udrulningen af fibernet og 5G-netværket," siger Andreas Pfisterer.

TDC Net er et resultat af, at det tidligere TDC Group fra og med nytår blev splittet op i to enheder.

Mens TDC Net står for at drive mobil- og bredbåndsnettet, står Nuuday for de kundevendte aktiviteter gennem selskaber som YouSee og TDC Erhverv.

Better Energy leverer første strøm i TDC-aftale

TDC Net vil være CO2-neutral inden 2030

TDC Net køber strøm fra 4 nye Better Energy solparker

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også