Krigen i Ukraine og sanktionerne mod Rusland medfører isoleret set en umiddelbart tabt pipeline af vindmølleprojekter med en samlet kapacitet på 4 gigawatt.

Den negative påvirkning på de to markeder bliver dog mere end kompenseret af andre markeder i Europa, hvor der derfor er udsigt til pæne vækstrater på landmøllemarkedet i perioden 2022-2026.

Det siger Feng Zhao, som er chef for strategi og analyse hos Global Wind Energy Council, GWEC, i et interview med MarketWire i Bilbao.

"Rusland har 3 gigawatt i pipelinen, og 2022 skulle have været et godt år for Ukraine med opsætning af vindmøller med en kapacitet på 1 gigawatt. Så de to landes samlede negative påvirkning på landmøllemarkedet i Europa er omkring 4 gigawatt," siger Feng Zhao.

Men som følge af krigen og ønsket om at blive uafhængig af russiske energiforsyninger, er der udsigt til øgede installationer på resten af det europæiske marked, fremhæver han.

"EU øger sine ambitioner, hvilket betyder, at vi for brug for mere vedvarende energi, og særligt vindenergi. Stigningen udløst af krisen kommer til mere end at udfylde gabet fra de manglende installationer i Rusland og Ukraine," siger Feng Zhao.

Samlet i 2022-26 estimerer GWEC, at der vil blive installeret 87,7 gigawatt landvindenergi i Europa. Ud af dem ventes Tyskland at stå for hele 22 pct. – svarende til 19,7 gigawatt.

For 2022 specifikt lyder estimatet for Europa på en rekordopsætning på 18,3 gigawatt mod 14,1 gigawatt i 2021.

Rapport: Vindindustrien har udsigt til højere omkostninger fra "perverst" markedsdesign

Trods forsyningskrise er KK nødt til at satse stort netop nu