EnergiWatch

Wind Europe: Det er blevet mere udfordrende at nå 2022-estimater

Udfordringer med at tilladelser til vindmølleparker får Wind Europes topchef, Giles Dickson, til at varsle om endnu et år, hvor der muligvis vil blive sat færre møller op end ventet.

Foto: PR / Wind Europe

Det er blevet mere udfordrende at nå de ventede mølleinstallationer i EU i 2022, men den europæiske vindmølleforening, Wind Europe, holder fast i den prognose for 2022-2026, som blev offentliggjort den 24. februar - samme dag som Rusland invaderede Ukraine.

Selvom krigen har skabt nye udfordringer og nye forudsætninger, så fastholder Wind Europe estimaterne for den femårige prognoseperiode.

Det siger administrerende direktør Giles Dickson fra Wind Europe i et interview med MarketWire op til vindmølleforeningens store årlige konference, som i år løber af stablen den 5. til 7. april i spanske Bilbao.

"Vi holder fast i tallene i vores femårige prognose, men det er nu mere udfordrende for os at installere de volumener for 2022, som vi havde forudset i den femårige prognose, vi offentliggjorde 24. februar."

"Så det kan være, at volumenerne og de nye installationer i år bliver lidt lavere, men det håber vi, vil blive reflekteret i et højere antal næste år. Pipelinen af projekter er der, auktionsvolumenerne er der, der er ingen regering, der har aflyst auktioner eller sænket volumenerne i nogen auktion - modsat har vi set Spanien øge sine auktionsvolumener," siger Giles Dickson.

De 27 lande i EU installerede sidste år samlet set 11 gigawatt ny vindenergikapacitet, og Wind Europes prognose for 2022 lyder på opsætning af møller med en samlet kapacitet på 15,8 gigawatt.

Ses på Europa samlet blev opsætningerne i 2021 på 17,4 gigawatt, hvilket var 11 pct. lavere end estimeret på forhånd af brancheforeningen. Årsagen er grundlæggende en gammel traver af et problem i vindmølleindustrien, nemlig "permitting" - altså problemer med at få tilladelser til etablering af nye vindmølleparker.

"De markeder, der kom ind lidt lavere, end vi havde ventet i 2021, var Spanien, Frankrig, Italien - og hovedårsagen var "permitting". Nogle markeder kom ind højere, end vi havde ventet, særligt Sverige og Finland. Der var også nogle endelige nettilslutninger på nogle havmølleparker, som var forsinkede, men de volumener vil så komme med i tallene for 2022," siger Giles Dickson.

Vindchef: Masser af kapital til vindinvesteringer trods højere renter

Historisk pres for hurtig udbygning af vindenergi 

Mere fra EnergiWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EnergiWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs