Siemens Energys formand rygtes at overveje vindmølleaktiviteters fremtid

Angiveligt pønser formanden for Siemens Energy i øjeblikket på enten at udskille Siemens Gamesa fra selskabet eller sågar afvikle Gamesa-aktiverne.
Foto: Siemens Gamesa
Foto: Siemens Gamesa
AF MARKETWIRE

Siemens Energys bestyrelsesformand Joe Kaeser overvejer at skille vindmølleproducenten Siemens Gamesa fra selskabet eller endda afvikle Gamesa-aktiverne.

Det skriver Manager Magazin uden at nævne, hvor oplysningerne kommer fra, skriver Bloomberg News.

I slutningen af januar bragte Reuters rygter om, at Siemens Energy udforsker en fuld integration af vindmølleforretningen Siemens Gamesa, efter at en nedjustering og kursderoute nogle dage forinden afslørede mangler i den nuværende ejerskabsstruktur.

Siemens Energy har i øjeblikket en ejerandel på 67 pct. af den tysk-spanske vindmøllekoncern Siemens Gamesa.

Rygterne om Siemens Energys interesse i at købe de resterende aktier i den spanske vindmøllekoncern har svirret siden maj sidste år.

Siemens Gamesa, der blev skabt i 2017 for bedre at kunne konkurrere på det hurtigtvoksende vindmøllemarked, står over for forsyningskædeproblemer og højere end ventede omkostninger relateret til en ny produktlinje i sin onshore-division.

Siemens Gamesa-aktien ligger torsdag formiddag med et fald på 0,9 pct. i 16,84 euro på børsen i Madrid. På børsen i Frankfurt stiger Siemens Energy 1,3 pct. til 21,35 euro.

Siemens Energys topchef advarer om fortsat vanskeligt landvindmarked

Siemens Energy kræver fuld fokus på landvind 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også