EnergiWatch

Vestas og Ørsted lægger mia. til markedsværdi og går i grønt for året

Det er et resultat af Rusland invasion af Ukraine, som har sat spot på behovet for at gøre sig uafhængig af russisk energi.

Foto: Ørsted / PR

Vestas og Ørsted har været på himmelflugt de seneste dage, og de to grønne aktier er efter solide stigninger mandag gået i plus for året.

Vestas er mandag lukket med en stigning på 15,1 pct. til 217,50 kr., og dermed er selskabets markedsværdi øget med 28,8 mia. kr.

Ørsted har lagt 34,9 mia. kr. til sin markedsværdi efter en stigning mandag på 10,7 pct. til 861,20 kr.

Vestas er steget 34,5 pct. siden bunden i sidste uge i 161,75 kr., mens stigningen siden nytår har nået 8,8 pct.

Ørsted er løftet 31,2 pct. siden bunden 14. februar i 656,60 kr., mens fremgangen siden nytår nu har nået 3,1 pct.

De seneste dages solide stigninger til de grønne aktier kommer efter den russiske invasion af Ukraine, der har sat fokus på behovet for at gøre sig uafhængig af energi fra Rusland.

Det kan sammen med politiske ændringer i lande såsom Tyskland føre til en acceleration af Europas haltende vedvarende energiplaner, vurderer Citigroups analytiker Martin Wilkie ifølge Bloomberg News.

Analytikeren vurderer, at de tyske vindinstallationer på land kan nå op på tre gange konsensusestimaterne i det mest positive scenarie.

Regeringen overvejer Ørsteds køb af russisk gas

Politisk pres for at ophæve Ørsteds kontrakt med Gazprom 

Mere fra EnergiWatch

DI advarer mod at ændre på aftale om CO2-afgift

Brancheorganisationen er langt fra tilfreds med, at Vismændene nu sår tvivl og skaber usikkerhed om CO2-afgiften på 750 kr. per ton udledt CO2. En højere CO2-afgift vil være ”gift for den grønne omstilling”, lyder advarslen videre.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EnergiWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs