Ørsted-topchef: Meget er gået op og ned men vi er tilfredse

Det danske energiselskab rammer den fornuftige del af forhåndsforventningerne og kan dermed ikke brokke sig over regnskabet for 2021, mener adm. direktør Mads Nipper.
Foto: Gregers Tycho/ERH
Foto: Gregers Tycho/ERH
AF MARKETWIRE

Det har været et kvartal med op- og nedture for den danske energikæmpe Ørsted, der har måtte se store udsving i energipriserne på godt og ondt.

Sådan lyder det fra adm. direktør Mads Nipper i forbindelse med selskabets regnskab for fjerde kvartal onsdag morgen.

"Meget er gået op og ned, men vi lander i øvre del af vores forventninger, og det kan vi ikke være utilfredse med," siger Mads Nipper til MarketWire.

Ørsted havde på forhånd ventet at lande i nedre del af intervallet på et driftsresultat eksklusive nye partnerskabsaftaler på 15-16 mia. kr. for 2021. Den post landede i sidste ende på 15,8 mia. kr.

I kolonnen over opture peger Ørsted-direktøren på en normalisering af vindhastigheder, mens også frasalg af andele i vindparker har bidraget positivt.

Dog har den store volatilitet i energipriserne kostet for vindparkerne.

"Det har også været et kvartal med med meget store sving i energipriserne - drevet primært af gas. Lige så vel som det har påvirket kraftvarmeværker positivt, så har det til gengæld givet nogle ikke uvæsentlige omkostninger, da vi skal sikre os, at vi afleverer præcist det aftalte ind i systemet. Det har givet ganske mange ekstra omkostninger. Så har vi også måtte bruge nogen ekstra penge på købe os ud af nogen af vores hedges (afdækninger, red) på grund af afvigelser i produktionen," siger Mads Nipper.

De svingende energipriser har kostet Offshore-divisionen godt 1 mia. kr. på driften (EBITDA), fremgår det af regnskabet. I fjerde kvartal landede driftsresultatet for Ørsteds største division på 5244 mio. kr. - en fremgang på 27 pct. fra samme kvartal sidste år.

Ser øget indtjening

Ørsted har også løftet sløret for selskabets forventninger til 2022, og de byder på et pænt løft i forhold til 2021, der var præget af markant lavere vindhastigheder. Dét - sammen med nye projekter - er det, der står bag Ørsteds forventning om et driftsresultat ikke medregnet nye partnerskaber på 19-21 mia. kr.

"Selv i en industri med stor vækst, synes vi, at det er en ret markant fremgang. Den væsentligste vækst kommer fra, at vi idriftssætter nye aktiver - inden for onshore - men også verdens største offshore-vindpark Hornsea 1&2 samt Greater Changhua 1&2a. Det giver fordele. Så har har vi også antaget, at vinden blæser normalt, og det giver faktisk et par milliarder, skal man huske på," siger Mads Nipper.

Med til de løftede forventninger er også, at 2021 har været præget af en række engangsomkostninger - heriblandt kabelproblemer.

"Modsat vind og energipriser så havde vi faktisk noget, der var selvforskyldt - nemlig kabelproblemer. Der hensatte vi 800 mio. kr., og det kommer ikke til at gentage sig. Derfor giver det også en engangsforbedring i 2022," lyder det fra Ørsted-topchefen.

 

Analytiker: Partnerskaber trækker Ørsted ned 

Ørsted leverer under forventet i 2021

Ørsted sætter navn på ny kassemester 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også