
Ørsted har underskrevet en hensigtserklæring om et havvindmølleprojekt i Sydkorea på 1,6 gigawatt med sydkoreanske Korea Southern Power og Korea Midland Power.
Det oplyser Ørsted i en meddelelse fredag morgen.
Projektet Incheon skal bygges 70 km fra den sydkoreanske kyst og skal levere strøm til 1,3 mio. husholdninger.
Der er ikke oplyst beløb i meddelelsen, men det fremgår, at de samlede investeringer vil løbe op i adskillige milliarder won. 1000 mia. won svarer til 5,5 mia. kr.
Ørsted falder efter kort tids handel 2,4 pct. til 749 kr. på børsen i København i et rødt marked, hvor C25-indekset er nede med 2,0 pct.
Ørsted får sidste godkendelse i hus til havvindprojekt
Ørsted indgår aftale om at bygge havvindmøllepark i Sydkorea