A.P. Møllers geotermiselskab får Anders Eldrup, CCS- og TDC-profil i bestyrelsen

Anders Eldrup, chefen for islandske Carbfix og tidligere direktør i TDC træder ind bestyrelsen hos Innargi, der for nylig lancerede planer om at bore Europas største geotermianlæg i Aarhus.
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Da A.P. Møller Holdings geotermiselskab, Innargi, sidste uge blotlagde planer om at bygge Europas største geotermiske fjernvarmeanlæg, trådte pensionsselskabet ATP og Nrgi samtidig ind i ejerkredsen. Nu får selskabets bestyrelse så tre nye medlemmer.

Edda Sif Aradóttir, der er adm. direktør for det islandske CO2-fangst og -lagringsfirma Carbfix og PhD i reservoir engineering, bliver Innargi-bestyrelsens ene nye medlem.

Hun får selskab af Pernille Erenbjerg, der er tidligere topchef i TDC Group og har bestyrelseserfaring fra Nordea og DFDS.

Sidste nye medlem af bestyrelsen bliver Anders Eldrup, den forhenværende chef for det, der i dag hedder Ørsted, Dong Energy.

De tre nye medlemmer erstatter to repræsentanter fra A.P. Møller Holding, Maria Pejter og Martin Larsen. Claus V. Hemmingsen, der også er formand for Mærsk Drilling, fortsætter dog i spidsen af Innargis bestyrelse.

"Jeg er stolt over og glad for, at de tre nye bestyrelsesmedlemmer vil bringe deres omfattede kompetencer i spil for, at vi lykkes med missionen og kan levere et vigtigt bidrag til indfrielsen af klimamålene,” siger han i en meddelelse.

"Potentialet i og behovet for geotermisk fjernvarme i Europa er meget stort. En lang række europæiske storbyer skal udfase kul og gas som primære kilder i fjernvarmen, hvis vi skal indfri klimamålene. Her spiller geotermi en afgørende rolle, fordi den er den eneste primære vedvarende energikilde, der kan levere grundlast i fjernvarmen. Geotermi leverer varme 365 dage om året – uafhængigt af om vinden blæser eller solen skinner."

A.P. Møller tager risikoen i at bore Europas største geotermianlæg selv

Mærsk-ejer og ATP vil udvikle nyt klimaeventyr i den aarhusianske undergrund

A.P. Møllers Innargi vinder retten til københavnsk geotermi 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også