EnergiWatch

Blackrock advarer mod forhastet grøn omstilling

Den globale kapitalforvalter frygter risiko for social uro ved en for hastig overgang fra sorte til grønne energikilder.

Foto: CARLO ALLEGRI/REUTERS / X90181

Den globale kapitalforvalter Blackrocks europæiske afdeling, der forvalter 8550 mia. kr. og skal jonglere i en hårfin balance mellem grønne investeringer og hensynet til pensionskundernes afkast, frygter risiko for social uro ved en for hastig overgang fra sorte til grønne energikilder.

Der skriver Berlingske Business.

Der er flere nye parametre, erhvervslivet vurderes på. Eksempelvis måles der i dag på ting som bæredygtighed, ligestilling og meget andet.

Men direktøren Christian Hyldahl og Blackrocks vigtigste opgave er stadig at sikre, at blandt andet store pensionskasser og dermed både sygeplejersker, lærere og murere får et afkast på deres pensionsopsparinger.

"Derfor er det meget vigtigt for os at kunne sige, at vi hele tiden gør det, som vi mener er i vores kunders interesse. Men hvis man skal varetage kundernes interesser på bedst mulig måde, bliver vi nødt til at forholde os til klimaet," siger han.

En del af kritikken af Blackrocks bæredygtige strategi har gået på, at kapitalforvalteren stadig har penge i fossile brændstoffer. Men det er der ifølge Christian Hyldahl gode grunde til. For der er en risiko for, at den grønne omstilling kan gå for stærkt, og det er vigtigt, at den er fair.

Hvis alle kapitalforvaltere eksempelvis droppede investeringer i fossile brændstoffer, ville det ifølge Christian Hyldahl få store konsekvenser.

"Når benzinpriserne bliver sat op, ser man, at der kommer uroligheder og problemer. Og hvis vi nu tager bilproduktion som et eksempel, så er det rigtig fint, at Volvo og Mercedes kun vil producere elbiler, men der kommer til at være langt imellem ladestanderne i Afrika, så det nytter ikke noget, at man siger, at de skal køre i elbiler," siger han.

Men det er ifølge direktøren ikke kun i udviklingslandene, det vil skabe problemer, hvis man dropper investering i fossile brændstoffer. Han peger blandt andet også på protestbevægelsen i Frankrig, som et tegn på uro.

Blackrock-ledet konsortium skyder over 15 mia. dollar i Saudi Aramco

Saudi Aramco varsler økonomiske konsekvenser ved tidlig olieudfasning 

Mere fra EnergiWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EnergiWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs