EnergiWatch

Esbjerg Havn vil forsyne skibe med grøn brint gennem landstrømsanlæg

Esbjerg Havn vil som den første i verden kunne levere overskudsenergi fra vindmøller konverteret til brint gennem et landstrømsanlæg.

Foto: PR/Esbjerg Havn

Den esbjergensiske teknologivirksomhed CS Electric skal levere et landstrømsanlæg baseret på grøn brint til Esbjerg Havn. Det skriver Jydske Vestkysten.

Ifølge havnen og CS Electric vil landstrømsanlægget blive det første i verden til at levere grøn brint til skibsfarten.

"Vi har fokus på at udvikle effektive og bæredygtige løsninger, og særligt inden for den maritime branche, hvor tempoet skal sættes op i forhold til den grønne omstilling, er vi klar med mange gode og CO2-reducerende løsninger," siger Søren Mathiasen, adm. direktør i CS Electric.

Anlægget skal bygges med brændselsceller fra det canadiske selskab Ballard, og forventes at blive installeret på havnen i anden halvdel af 2022. Inden da vil CS Electric foretage en fuld funktionstest.

Ifølge Gert Andersen, der er salgschef i CS Electric, kan løsningen med tiden også blive anvendt i andre brancher, eksempelvis som energiforsyning til datacentre.

Tidligere forsvarsminister kandidat til formandsposten for Esbjerg Havn 

Valmont skal bygge mølletårne på Esbjerg Havn

Esbjerg Havn får godkendelse til stor udvidelse

PTX-anlæg i Esbjerg får første tommel op  

Mere fra EnergiWatch

Fortum vil opsnappe halv mio. ton CO2 på Fyn

Fjernvarme Fyn og finske Fortum indleder forundersøgelser om lagring af CO2 fra varmeanlægget i Odense og affaldsforbrændingen i Nyborg. Potentialet er på sigt en lille million ton årligt.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs