EnergiWatch

Stor modstand mod vindmølle- og solcellepark på landbrugsjord

Energikoncernen NRGi Renewables vil opføre stor vindmølle- og solcellepark på dele af landbrugsjord tæt ved Ulsted. Projektet møder stor modstand fra lokale borgere, der kritiserer politikernes håndtering.

Foto: Vattenfall

En ny energipark møder lokal modstand.

Planen om 15 vindmøller på op til 150 meter og en stor solcellepark har skabt røre ved Ulsted, der ligger på grænsen tæt på Aalborg.

Kommunens by-og landskabsforvaltning har fået 81 bemærkninger og 497 underskrifter mod projektet, der netop har været til fordebat.

Det skriver Nordjyske.

Lokale borgere frygter lavfrekvent støj og skyggegener. De er ydermere bekymrede for afstanden til vindmøllerne og for placeringen af solcellerne, der planlægges at opføres på en portion landbrugsjord.

Modstanden mod den ny energipark besværliggøres af, at der er tale om to projekter i hver sin kommune, der er sendt i fordebat samtidig. Kritikken er rettet mod kommunens håndtering og ikke selve energikoncernen, lyder det fra borgerne.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie AgriWatch)

Landbrugsjord i kikkerten til stor solcellepark

Rådgivningsfirma beretter om enorm solcelle-interesse fra danske landmænd

Nyt forslag om kæmpe solcellepark splitter politikere i vestjysk kommune 

Mere fra EnergiWatch

Fortum vil opsnappe halv mio. ton CO2 på Fyn

Fjernvarme Fyn og finske Fortum indleder forundersøgelser om lagring af CO2 fra varmeanlægget i Odense og affaldsforbrændingen i Nyborg. Potentialet er på sigt en lille million ton årligt.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs