EnergiWatch

Ørsted ender i top på international klimaliste

Det danske energiseskab anerkendes den internationale nonprofitorganisation CDP som global leder på klimaområdet for tredje år i træk.

Foto: Ørsted

Ørsted har fået et stempel af de helt grønne - endnu en gang.

Det danske energiselskab er endt på førstepladsen på CDP's A-liste. Organisationen giver således topkarakter til selskabets indsats for at reducere udledninger af drivhusgasser, mindske klimarisici og bidrage til at udvikle lavemissionsøkonomien.

Titlen er tildelt på baggrund af data, som Ørsted har indberettet gennem CDP's klimaspørgeskema for 2021. Det er tredje gang, at Ørsted er rangeret på listen.

"Vi er glade for igen at blive anerkendt af CDP som en virksomhed, der går allerforrest i klimaindsatsen. Energiselskaber spiller en afgørende rolle i forhold til at hjælpe verdens lande med at leve op til Parisaftalen, og i Ørsted har vi taget vores klimaindsats længere end noget andet energiselskab. Senest har vi som det eneste energiselskab og et af kun syv selskaber i verden fået godkendt, at vores mål for netto-nuludledning i 2040 lever op til klimavidenskabens krav," siger Mads Nipper, koncernchef i Ørsted.

Ørsted skriver selv, at selskabets netto-nulmålsætning i 2040 og Ørsteds kortsigtede mål for udledningsreduktion i 2025 og 2032, der er i overensstemmelse med Parisaftalens mål om at holde temperaturstigningen på 1,5 grader, blev anerkendt af CDP som brancheførende blandt energiselskaber.

Ørsted opfører godt 1 GW tysk havvind

Ørsted: Thor kan ikke overgås noget sted i verden

Ørsted var med til at søsætte klimainitiativ i shipping – nu har selskabet trukket sig 

Mere fra EnergiWatch

Fortum vil opsnappe halv mio. ton CO2 på Fyn

Fjernvarme Fyn og finske Fortum indleder forundersøgelser om lagring af CO2 fra varmeanlægget i Odense og affaldsforbrændingen i Nyborg. Potentialet er på sigt en lille million ton årligt.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs