EnergiWatch

Japansk oliekæmpe vil købe sig ind i to hollandske havvindparker

Det japanske olieselskab Inpex vil købe andel på 50 pct. i havvindparken Luchterduinen og 15 pct. i Borssele 3+4 ud for den hollandske kyst.

Foto: PR MHI Vestas

Den japanske olieselskabs nyligt oprettede britiske datter Inpex Renewable har indgået en aftale om at købe sig ind i to havvindparker ud for den hollandske kyst.

Aftalen er indgået med et af det japanske konglomerat Mitsubishis datterselskaber i landet, Diamond Generating Europe. Før overførslen er helt i hus, skal den blandt andet godkendes af de hollandske myndigheder.

Den ene havvindpark, Borssele 3+4, vil Inpex have en andel på 15 pct. i. Parken ud for Westkapelle på 731,5 MW gik i drift i år.

Havvindparken Luchterduinen på 129 MW, som Inpex vil købe halvdelen af aktierne i, har været i drift siden 2015.

Ifølge Inpex arbejder selskabet på at udbygge sine projekter inden for vedvarende energi – særligt ved at bruge sine erfaringer fra olie- og gasudvikling i nye havvind- og geotermiske projekter.

Mitsubishi køber yderligere op i MHI Vestas-park 

 

Strømmen flyder nu fra Borssele 3+4 

Mere fra EnergiWatch

Fortum vil opsnappe halv mio. ton CO2 på Fyn

Fjernvarme Fyn og finske Fortum indleder forundersøgelser om lagring af CO2 fra varmeanlægget i Odense og affaldsforbrændingen i Nyborg. Potentialet er på sigt en lille million ton årligt.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs