Nordex modtager svensk ordre

Vindmølleproducenten Nordex har modtaget en ordre på 47 megawatt (MW) til et projekt i Sverige.
Det oplyser virksomheden i en meddelelse.
Der er tale om en levering af otte vindmøller N163/5.X til vindmølleparken Stöllsäterberget.
Aftalen inkluderer også en 15-årig vedligeholdelsesaftale med option på yderligere 5 år.
Stöllsäterberget vil blive bygget i provinserne Värmland og Dalarna, der ligger i det vestlige Sverige tæt på den norske grænse.
Installationen af vindmøllerne ventes at påbegynde i sommeren 2023.
Svensk vindparkudvikler forsinket med projekt pga vejr og covid