EnergiWatch

Bonheur opretter nyt datterselskab

Det norske holdingselskab vil med datterselskabet Fred. Olsen 1848 fokusere på teknologi inden for flydende sol- og vindenergi.

Foto: Fred. Olsen Windcarrier

Endnu en aktør vil gøre sig gældende på det konkurrencetunge marked for vedvarende energi. Selvom selskabet er nyt på papiret, er navnet efterhånden godt kendt i branchen. Bonheur har således fået datterselskabet Fred. Olsen 1848 i gang med mål om at blive en stor aktør på særligt flydende vind- og solenergi.

Det fremgår af selskabets Linkedin.

"I Fred. Olsen 1848 er vi fast besluttede på at handle nu, og vi sigter mod at blive frontløber på at udvikle morgendagens teknologier indenfor vedvarende energi og dermed blive den foretrukne partner for selskaber og organisationer på jagt efter den rette løsning," siger Sofie Olsen Jebsen, adm. direktør for Fred. Olsen 1848.

I opslaget beskrives det, at det primære fokus for teknologiudviklingen skal være at løse de største udfordringer indenfor flydende sol- og vindenergi. Det skal gøres gennem kommercialisering af eksisterende teknologier og udvikling af nye.

Selskabet har allerede udviklet sin Mobile Port-løsning, der en offshore-løsning, der gør det muligt for jack-up-fartøjer at installere møller på flyende fundamenter.

Virksomheden udvikler også løsningen Brunel, der er et koncept for flydende vindmøllefundamenter, der skal gøre det muligt at opskalere vindmølleparker hurtigt og til en lavere pris, lyder det. Dertil ser Fred. Olsen 1848 også på løsninger til effektiv vedligeholdelse af flydende vindmøller.

Bonheur begynder så småt at hele såret

Jysk vindrederi styrker rolle i Asien

 

Mere fra EnergiWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs