Midt i det skotske højland er 206 vindmøller placeret ud over et kæmpe areal og sætter tanker og visioner i hovedet på en flok danske politikere.

Clyde Wind Farm, der er Europas tredjestørste, kan ikke direkte kopieres i det flade landbrugsland Danmark, erkender medlemmer af Folketingets klimaudvalg, som besøger stedet i forbindelse med klimamødet COP26. Men det skotske energiselskab SSE's succes med at kombinere vindkraft med øget biodiversitet - blandt andet flere fugle - og investeringer i natur er interessant, mener Carsten Kissmeyer (V) fra klimaudvalget.

"Det kan sammenlignes med de granplantager, som vi har i det midt- og vestjyske. Man kan opsætte vindmøller i de plantager. Under dem kan man lave en skov, der er mere gunstig for biodiversiteten," siger han.

Skotland har bygget tre gange mere vindkraft på land end Danmark på ti år, og Skotlands vækst i vedvarende energi er 2,5 gange større de seneste fem år, viser tal fra Dansk Energi.

Væksten i grøn energi er afgørende for succes i Glasgow, 80 kilometer nord for Abington, hvor verdens beslutningstagere i disse dage er samlet til COP26 i et forsøg på at begrænse temperaturstigningen til højst 1,5 grader.

"Jeg mener ikke, at vi kan undgå at bygge mere vindkraft på land, og på meget kort tid. Så må vi også tage nogle nye redskaber i brug," siger Rasmus Helveg Petersen (R).

Danmark har satset meget på havmøller, mens opsætningen af vindmøller på land stort set er gået i stå.

Men vindkraft er nødvendigt, da den er billigere på land end på vand. Altså giver det billigere strøm, som også er en betingelse for, at man kan transformere strøm til andre energiformer (power-to-x), som kan bruges til brændstof til skibe.

Plantager i Vestjylland kunne være en mulighed

Ida Auken (S) ser nogle muligheder i det koncept, som det skotske energiselskab SSE har skabt.

"Der er nogle plantager i Vestjylland, som i dag er granplantager, der både kunne blive vindmøllepark og meget mere interessant dyreliv og naturliv," siger hun.

Lavbundsjorder, der tages ud af landbruget, er et andet godt sted for mølleparker, mener hun.

Skotland har et koncept, hvor lokalmiljøet får 43.500 kroner per megawatt, der produceres. I Clyde Wind Farm, som leverer 522 megawatt, svarer det til knap 23 millioner kroner.

Det er ifølge Dansk Energis direktør, Lars Aagaard, kun muligt, fordi der er offentlig støtte involveret, hvilket man ikke har i Danmark. Han ser en anden løsning:

"Jeg tror, at man bliver nødt til at overveje at se på, om staten skal lægge penge i og fordele mellem kommunerne, så man får lidt ekstra, hvis man stiller areal til rådighed."

Ifølge Ida Auken bør man se på, om man kan kopiere noget af den skotske model for at få opført flere landmøller:

"Det kan være, at man skal være endnu mere generøs med, hvor meget det skal komme lokalsamfundet til gavn," siger hun.

Der er enighed blandt flere af Folketingets partier om, at man skal lette processen med at godkende vindmøller, da det haster.

Carsten Kissmeyer ønsker, at man ser på, om man kan justere på den opsættende virkning, det har, når der findes en truet dyreart.

"Også hele opdelingen mellem forskellige myndigheder er problematisk," siger han.

Trods efterspørgsel fra branchen: Transportministeren ser ikke ræson i støtteordninger til ellastbiler

USA og Kina overrasker og går sammen om at øge klimaindsatsen