EnergiWatch

Siemens Gamesa ved ikke, hvornår tingene bliver normale igen

Hverken Siemens Gamesa ellers Vestas ser en snarlig ende på de voldsomme prisstigninger og knapheden på råvarer og transport.

Foto: Norsk Vind

Er der ikke det ene, der slider i vindmølleproducenternes overskudsgrader, så er der det andet.

Da en lang række lande for år tilbage overgik fra faste pristillæg på vind til konkurrenceudsatte udbud, udløste det en årelang priskrig blandt møllefabrikanterne. Da våbenhvilen endelig kom, fulgte en periode, hvor der skulle luges ud i de dårlige kontrakter. Så ramte corona. Hvilket er ført direkte over i den nuværende situation med råvaremangel og galoperende fragtrater.

Vindindustriens fortsatte problemer stod skrevet med versaler i sidste uge. Vestas præsenterede mere end en halvering af sit resultat og den anden nedjustering på to kvartaler. Siemens Gamesa med underskud for syvende kvartal i træk, en sortie fra sit skæve regnskabsår på 627 mio. euro (4,7 mia. kr.) og en forventning om en minimal overskudsgrad på 1-4 pct. fra en svindende omsætning.

For begge mølleproducenters vedkommende tillige med den nedslående besked om, at bedre tider ikke just er nært forestående.

"Jeg tror, at det er klart for alle, at de fortsatte problemer, når det kommer til såvel logistik som leverandørkæde, også fortsætter ind i 2022. Hvor store, de bliver, er noget vi må vurdere ved årets udgang. Men de er der, og de fortsætter med at blive større, mens vi taler," konstaterede Vestas' økonomidirektør Marika Fredriksson ved regnskabsaflæggelsen onsdag, mens der fredag lød et ekko fra Siemens Gamesa.

"Markedet forventer, at situationen vil ændre sig og vende tilbage til normalen. Men vi ved bestemt ikke, hvornår det præcis kommer til at ske, og disse kortsigtede dynamikker kommer til at få en effekt på vores regnskabsår for 2022," lød det fra adm. direktør Andreas Nauen.

Om end tendensen er den samme for begge, er øjeblikssituationen dog ikke ens. Mest tydeligt ved, at Vestas fortsat balancerer lige over bundlinjens nulpunkt, mens Siemens Gamesa ligger under. Det sidste skyldes ikke mindst de fortsatte problemer med tabsgivende landvindprojekter – et aspekt, hvor producenten også må erkende, at er der ikke det ene, så er der det andet sted.

Større tab i Brasilien

For dårligt fik Siemens Gamesa afviklet sidste års milliarddyre problem med en række forsinkede parker i især Norge – der bl.a. medvirkede til udskiftningen af topchefen – før problemet ramte andetsteds. Denne gang i Brasilien, hvor såkaldte "besværlige kontrakter" på 5.X-platformen allerede i sommer kostede 229 mio. euro (1,7 mia. kr.).

Da Andreas Nauen tiltrådte som adm. direktør blev den nye 5.X-platform ellers udskreget som vendepunktet i den nødlidende landvindforretning. Alt blev da også sat til for at få møllen hurtigt ud over rampen. Da der midt i september lidt lavmælt blev meldt ud, at prototyperne var i testfase – et år efter planen – var der indgået ordrer på 2,8 GW og allerede for længst sat gang i opskalering til serieproduktion i såvel Europa som Brasilien.

Mere end en gigawatt er i Brasilien, hvoraf en stor del skulle være sat op i år. Men satset med en hurtig og parallel opstart med 5.X'eren er løbet ind i en række problemer, der har skudt leveringerne til 2022-23. Både med at få fabrikken i Camaçari omstillet til den nye platform og i form af et af industriens generelle problemer med at skaffe materialer og komponenter, der yderligere besværliggøres af Brasiliens strenge krav til lokalisering.

Så trods sommerens melding om, at den fulde ekstraregning var taget, blev der fredag lagt yderligere 69 mio. euro (513 mio. kr.) oven i. Uden en nagelfast forsikring om, at det vil være sidste gang.

"Vi foretager nu en ugentlig gennemgang af de brasilianske projekter hver fredag. Og altimens de fleste elementer i de brasilianske projekter i øjeblikket er stabile – som produktionen og de indledende fremskridt på sites – så vender vi altid tilbage til det samme; logistikken, der også i Brasilien vil forblive en udfordring i projekternes resterende tid. Om vi får komponenterne til sites som planlagt," konstaterede Andreas Nauen.

"Det ser sådan ud lige nu, men vi mangler endnu at se det til ende, og det afhænger af, hvordan hele logistiksituationen udvikler sig over de kommende par måneder."

Vestas ser pres i fire-fem kvartaler

På grund af fredagens sene regnskab falder aktiemarkedets konklusion først mandag. Forsmagen fik producenten dog allerede efter Vestas' regnskab onsdag, der sendte den danske mølleproducents aktie ned med 21,6 pct. i sidste uge og hev konkurrenten med i faldet med et dyk på godt 15 pct.

Når Siemens Gamesa faldt mindre, skyldes det dog ikke nødvendigvis kun det manglende regnskab. Men muligvis også at forventningerne var lavere end til Vestas, der over de foregående kvartaler havde givet et indtryk af, at prisafdækning, indekseringsklausuler i kontrakterne og evnen til at sende regningen videre til kunderne ville afbøde faldet.

Med ved regnskabsaflæggelsen lød det fra adm. direktør Henrik Andersen, at prispresset i leverandørkæden nu forventes at vare ved i de næste "fire til fem kvartaler", og at det i det nuværende miljø ikke går at sende hele aben videre til kunderne. Samt at det næste år bliver dyrere for selskabet at købe nøglematerialer som stål og epoxy, fordi prisstigningerne overlever indkøbskontrakternes levetid.

"Hvis man får en fast ordre i et givet år, så skal man naturliglig håndtere det på det tidspunkt. Så det er det faste ordreindtag, man forsøger at sikre bedst muligt, men man kan aldrig sikre 100 pct.," lød det fra økonomidirektør Marika Fredriksson.

"Det, vi refererer til her, når man taler om de store, store udfordringer, er de logistiske udfordringer. Jeg synes, at vi har været meget tydelige om, at det har en langt, langt større effekt i dag, simpelthen på grund af priser såvel som mangler på nuværende tidspunkt."

Risikabelt bagkatalog

Siemens Gamesa har omvendt fået hug for tilsyneladende ikke at have samme klausuler i deres kontrakter som Vestas. Over de seneste kvartaler har producenten da også betonet, at sådanne indekseringklausuler er blevet standard i nye kontrakter, lige som afdækningen af indkøb er højnet. For regnskabsåret 2022 er der foreløbig sikret 70 pct. af den nødvendige stål og 80 pct. af kobberet, fastslog selskabet fredag.

Men selv om producenten forsøger at hegne sin risiko ind og har taget andre foranstaltninger som en mulig retræte fra Rusland og Tyrkiet, vil problemerne sætte spor frem i tid. Selv hvis priserne skulle normalisere sig. Lidt på samme måde som priskrigen i sin tid også trak spor efterfølgende.

"Vi har flere metoder til at dække det. Eskalerings- eller videresendelsesklausuler, prisafdækning med leverandører eller at tage højere præmier for uforudsete begivenheder," forklarede Andreas Nauen.

"Men vi må heller ikke glemme, at 2022 vil være et miks af nye kontrakter, med de tiltag fuldt på plads, og kontrakter fra bagkataloget uden."

Lavere omdrejning

Næste års i bedste fald blandede udsigter kunne kynisk også siges indirekte at komme til udtryk på anden vis. I hvert fald blev der ved Siemens Gamesas præsentation gjort et ganske stort nummer ud af at betone vindenergiens enorme vækstrater og nærmest uendelige potentiale – på længere sig, naturligvis.

For den plagede landvinddivision er tidligere udmeldinger om breakeven om et år foreløbigt udskudt. Mens målet om en fremtidig indtjeningsgrad på 8-10 pct. nu ligger i 2024-25. Indfrielsen afhænger af fortsat vækst i havvindforretningen samt i service, hvor marginen skal holdes over 20 pct. Samt af hvornår og i hvor høj grad, landvind bliver en overskudsforretning.

"I den lave ende – 8 pct. – vil landvind bidrage med et lille beløb, mens bidraget vil være højere i den høje ende – og selvfølgelig afhænge af, hvornår det sker," forklarede økonomidirektør Beatriz Puente.

Det ene, det andet og det tredje

Den anden del af Siemens Gamesas mål er, at selskabet skal vokse hurtigere end markedet. Hvilket i øvrigt også er Vestas' ambition. Det marked er over de seneste år blevet flere aktører fattigere, hvilket kan tilskrives både det ene og det andet.

Imidlertid er der dog også en tredje faktor, der muligvis venter, når de nuværende problemer i leverandørkæde og logistik har lagt sig. Den nyligt afholdte vindmesse i Beijing var et veritabelt overflødighedshorn udi nye produktlanceringer, hvor der foruden nye havmøller på op til 16 MW blev præsenteret en række landmøller op til 7 MW-klassen med rotorer på op mod 200 meter. Større end de aktuelle vestlige møller.

Samtidig ser de kinesiske producenter, der i år lider under efterdønningerne fra ophøret af statsstøtte, i højere grad mod udlandet. Eksemplificeret ved Ming Yangs annoncering om opførelse af en fabrik i Tyskland samt kommende levering af havmøller i Italien og Norge. Mens Goldwind over for Bloomberg slår fast, at eksporten fra næste år skal fordobles til 2-3 GW årligt og konkurreres "skulder ved skulder" med de vestlige producenter.

Siemens Gamesa taber 4,7 milliarder

Vestas' børsværdi faldt 48,5 mia. kr. efter ny nedjustering

Vestas har haft problemer med to ud af tre leveringer

Vestas nedjusterer

Ming Yang skal levere 11 MW-mølle til flydevindsprojekt

Ming Yang vil opføre første kinesiske møllefabrik i Europa

Siemens Gamesa relancerer 5.X-platform

Siemens Gamesa nedjusterer atter efter kvartalsregnskab

Siemens Gamesa får ny storordre i Brasilien

Mere fra EnergiWatch

Fortum vil opsnappe halv mio. ton CO2 på Fyn

Fjernvarme Fyn og finske Fortum indleder forundersøgelser om lagring af CO2 fra varmeanlægget i Odense og affaldsforbrændingen i Nyborg. Potentialet er på sigt en lille million ton årligt.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs