EnergiWatch

"Det er virkelig en kæmpe appelsin, der er faldet ned i Vestas' turban"

Aktieanalysechef i Sydbank er valget af Vestas som foretrukken leverandør til Empire havvindparkerne skelsættende, da det illustrerer, at Vestas er med i den absolutte top, når det gælder havvindmøller.

Foto: vestas

Den danske vindmøllekoncern Vestas er mandag blevet udpeget som foretrukken leverandør til to kæmpe havvindmølleparker, der skal opføres ud for New Yorks kyst.

Der er tale om 138 styk af Vestas' største vindmøller, der hver især har en kapacitet på 15 megawatt (MW). Det svarer til en samlet kontrakt på 2,1 gigawatt (GW).

Det oplyser Vestas i en meddelelse. Der er ikke tale om en endelig kontrakt endnu.

Ifølge Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef i Sydbank og følger Vestas tæt, vil det være den største aftale nogensinde for den danske vindmøllekoncern, hvis det bliver en endelig kontrakt.

"Det er virkelig en kæmpe appelsin, der er faldet ned i Vestas' turban," siger han.

Vestas har historisk haft sit primære fokus på at bygge vindmøller, der bliver opstillet på land, men de seneste år er der satset mere på at blive stærkere på vindmøller på havet.

Den seneste aftale viser, at Vestas er godt på vej frem, vurderer Jacob Pedersen.

"For at kunne få succes på havet skal man i første omgang lande nogle aftaler, og det her er et bevis på, at Vestas kan vinde nogle af de rigtig store ordrer."

"Havvindprojekter er større end på land, og det indebærer også en anden type risiko for Vestas, og det skal selskabet nu bevise, at man er i stand til at håndtere," siger han.

Det er de to energiselskaber Equinor og BP, som står for at udvikle vindmølleparkerne og har peget på Vestas som foretrukken leverandør.

USA er kun i sin spæde start for havvindmøller, men den amerikanske præsident, Joe Biden, satte tidligere i år et mål om, at der i 2030 skal være omkring 30 GW havvind i USA.

Det vil alene kunne forsyne omkring ti millioner husstande med strøm.

Vestas' nye mølle vælges til 2,1 GW amerikansk havvind

Svensk Eolus-aftale går i vasken 

Mere fra EnergiWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs