EnergiWatch

Analytiker: Ligner et saftigt comeback til Vestas på ordresiden

Hvor Vestas har haltet efter i første kvartal, har de nu bare i dag hevet to store ordrer i land.

Foto: RES Group

Efter en stille start på året tyder det på, at Vestas igen er ved at få godt gang i ordreindgangen.

Sådan lyder det fra Jacob Pedersen, aktieanalysechef i Sydbank, efter selskabet onsdag har offentliggjort to store ordrer.

Det ligner et saftigt comeback til Vestas på ordresiden," siger Jacob Pedersen til Ritzau Finans.

"Det er en god ting, når det nu har stået lidt stille. Vi ved, at de her ordrer de ikke kommer som perler på en snor, men oftest kommer i klumper. Det ligner, at det er det, der sker her," siger han videre.

Ordrerne lyder på henholdsvis 372 megawatt i Ukraine og 348 megawatt i Brasilien og hører dermed til blandt aftaler i den tungere ende. Jacob Pedersen hæfter sig da også især ved størrelsen på de to nye aftaler.

"Det var dem, der manglede i første kvartal, og som gjorde, at det hele så lidt mut ud. Dem er der nu flere af i det her kvartal. For investorerne må det vigtigste være, at det her tydeligt signalerer, at der er andre markeder, som kan kompensere for eksempelvis det amerikanske marked, hvor der ikke er kommet så meget i år," siger han.

"Man må håbe, at det i hvert fald for Vestas aktionærerne får investorerne til at vågne lidt op og tænke, at det ikke er helt så utrøsteligt, som det ellers har set ud i til første kvartal er det altså ikke," siger han.

Han uddyber, at Vestas traditionelt også afslutter kvartalet stærkt, og den del har markedet endnu til gode.

Vestas stiger torsdag eftermiddag 3,9 pct. til 235 kr. og lå allerede i grønt, inden de nye ordrer blev annonceret. Det kan hænge sammen med politiske meldinger fra weekendens G7-topmøde, hvor der blev sendt flere signaler om en øget klimaindsats.

"Det der sker politisk er vigtigere end det, der sker ordremæssigt," siger Jacob Pedersen.

Udviklingen skal ses i lyset af et første halvår, hvor Vestas-aktien generelt har været faldende.

"Der kom nogle datapunkter i første kvartal med lav ordreindgang og dårligere prognose, som pegede i negativ retning efter et vildt ridt, hvor aktien steg med omkring 120 pct i 2020. Der kom en modreaktion, og det er helt naturligt. Når vi så omvendt får beviser for, at helt så galt står det ikke til, så får vi en reaktion som den i dag," siger han.

Siemens Gamesa får ordre på tyfonsikre møller

Vestas runder en gigawatt på en uge 

Mere fra EnergiWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs