EnergiWatch

SSE Renewables topchef træder tilbage

Efter mere end tre årtier hos det britiske energiselskab går Jim Smith på pension.

Foto: SSE Renewables

Topchefen for SSE Renewables, Jim Smith, træder tilbage fra sin stilling i april 2022 ved udgangen af regnskabsåret.

Det meddeler det britiske energiselskab.

"Efter næsten 34 års tjeneste hos SSE har jeg besluttet, at nu er det rette tidspunkt at begynde at tænke på at have mere tid til at bruge på andre aktiviteter uden for arbejdet," siger den afgående direktør.

Jim Smith tiltrådte hos det britiske energiselskab i sommeren 1988. Efter SSE's køb af det vindtunge, irske energiselskab Airtricity bevægede han sig i højere grad ind i selskabets vedvarende energiforretning og blev valgt som direktør for SSE Renewable, da det blev etableret i november 2018.

Her har han stået i spidsen for ikke mindst satsningen på havvind, der bl.a. har resulteret i verdens største havvindprojekt, Dogger Bank, der ejes sammen med Equinor og Eni.

"Blandt mange bedrifter var han afgørende i opkøbet og integrationen af Airtriciy, der hjalp med at katapultere selskabet op til en ledende position inden for vedvarende energi, bevidnet af, at SSE Renewables bygger verdens største havvindpark, Skotlands største havpark og Storbritanniens mest produktive landvindpark i Shetland," siger adm. direktør for SSE, Alistair Phillips-Davies.

"Selv om jeg vil være ked af at se Jim trække sig tilbage, så vil hans energi og entusiasme sende SSE Renewables mod endnu mere succes i år, og han vil fortsætte med at fokusere næste generations talenter til yderligere at vokse vores forretning og skabe de nettonul-aktiver, samfundet har brug for."

Dansk direktør stopper hos stor udvikler

Mere fra EnergiWatch

Vindstød slår atter rekord

Det danske energiselskab har formået at blive mere effektive, mens der atter strømmer klimabevidste kunder til. Lige nu barsler Vindstød med et nyt produkt med to grønne blade, men direktøren understreger, at selskabet ikke vil forcere noget, da det skal gøres rigtigt.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs