Vordingborg er for alvor i gang med at tegne konturen til at blive en ny, grøn energimetropol. Ikke mindst på havnefronten, hvor der er gang i en massiv udbygning, der skal gøre sydsjællænderne til en bastion i Østersøens havvind, lige som der er planer om at opføre en flydende solcellepark. Ja, og så kan en af verdens største biometanolanlæg om få år være i drift på spydspidsen af den nye havn.

Det nyopstarede Vordingborg Biofuel planlægger således at investere omkring 2 mia. kr. i opførelsen en fabrik, der kan producere op til 200.000 ton biometanol årligt. Samt et Power-to-X-anlæg, der kan spytte yderligere 100.000 e-metanol ud. Eller med andre ord mere biobrændstof end hvad Ørsteds storstilede Green Fuels for Denmark-anlæg forventer at kunne levere fuldt udbygget i 2030.

I Vordingborg er planen imidlertid at have fabrikken i drift i slutningen af 2024.

"Vi har udkastet til VVM-ansøgningen parat i skrivebordet og forventer at indgive den i løbet af sommeren. Vi er også i dialog med såvel leverandører som muligere købere," siger direktør og partner i Vordingborg Biofuel, Peter Stabell.

"Der er allerede et enormt marked for metanol, hvor kemi- og transportbranchen anvender 100 mio. ton om året. Men en forsvindende lille andel – under 1 pct. – er grønt, og med det store fokus på CO2-fortrængning kan vores produkt være en lækkerbisken til ikke mindst iblanding i den tunge transport, der ikke kan løse sine udfordringer med elbiler."

Oplagt råvare

Modsat de mest profilerede Power-to-X-projekter vil Vordingborg Biofuel ikke løse udfordringen med vindmøller. Selv om placeringen på havnen i Vordingborg kunne indikere et fokus på havvind, så er den snarere valgt fordi det er et godt sted at skibe biobrændstofferne ud fra. For nøglen til anlæggets succes skal findes i det sydsjællandske bagland. Mere præcist i form af overskudshalm.

"Halm er en oplagt råvare, da den – når forarbejdet – er en af de mest stabile råvarer der kan anvendes i et biofermenteringsanlæg og taget i betragtning, hvor store mængder der findes i lokalområdet, er der et stort uudnyttet potentiale for alle parter," siger Peter Stabell.

Det er dog ikke helt så lavteknologisk, som det måske lyder. Den indsamlede halm forarbejdes først til briketter, hvilket både gør den billigere at transportere og nedbryder halmens cellemembraner, så den mere effektivt kan anvendes på anlægget.

Det er baseret på den teknik, den ene af projektets partnere – Torben Bonde – gennem de seneste 14 år har udviklet i sin virksomhed, Biofuel Technology. Derudover er der valgt en veteran i branchen, Haldor Topsøe, som teknisk partner, mens Rambøll er hentet ind som teknisk rådgiver.

Frygter ikke øget biogas

Brugen af halm har da også indirekte en lighed med energiressourcer som sol og vind. At der er rigeligt af den. I hvert fald for nuværende.

For gennem mange år har der været talt om halmens potentialet i den biogas. Endnu sker det kun i yderst begrænset omfang, hvor halm i sin rene form udgør 0,7 pct. af den samlede biomasse. Men dels er mængden trods alt seksdoblet over de seneste seks år, og dels kan det tage yderligere til, da biogasproduktionen forventes at blive omtrentlig fordoblet frem til 2030.

"Det kan ikke afvises, at der kommer større konkurrence om råvaren, og det er klart, at hvis der i stor stil skal bruges halm til at producere biogas, så vil prisen stige. Men det er ikke noget, vi for nuværende er nervøse for," siger direkøren.

"Selv om det er et stort anlæg, skal vi kun bruge 7,5 pct. af de 4 mio. ton halm årligt, der ikke bruges. Samtidig anvendes der i dag store mængder halm som fyring i kraftvarmeanlæg, og uden at ville spå om fremtiden, så vil det være en logisk slutning, at der kommer et større overskud af halm i årene fremover, efterhånden som varmepumperne vinder ind."

Markedet er klar

Endelig vil anlægget kunne bruge andre former for biomasse som f.eks. affaldstræ, hvis det endelig skulle være, pointerer Peter Stabell. Om end det dog ikke er en del af planen.

En plan der altså inden længe sendes til behandling hos myndighederne. Mens kvartetten bag Vordingborg Biofuel – der også inkluderer landmanden Anders Knudsen og investeringsmanden Jesper Ørnskov – skal arbejde videre med ikke blot detailplanlægning af anlæg og indkøb men i høj grad også finansieringsplanerne.

Hvis og når det kommer på plads, forventes en byggeperiode på omkring to år. Før biobrændsels- og PTX-anlægget efter planen står klar i slutningen af 2024 som et af de første af sin slags i stor skala.

"Selv hvis vi må "nøjes" med at have det klar i første halvår af 2025, så vil vi fortsat være med i opstarten af anvendelsen af grønne biobrændstoffer. For det er jo et område, der endnu ikke er fuldt ud udviklet i forhold til, hvordan det skal anvendes i markedet," medgiver Peter Stabell.

"Faktisk har vi også overvejet, om der var en risiko for, at vi var for tidligt ude. At køberne simpelthen ikke ville være klar. Men med de dialoger, vi har haft i markedet, vurderer vi ikke, at det er tilfældet. Tilbagemeldingen har været, at kunderne har en forventning til, hvad produktet skal kunne, og at de vil have det hurtigst muligt."

Klintholm Havn vil være Østersøens førstevalg