EnergiWatch

Ny rapport viser vejen til 12 GW i Sydkorea

Cowi har udarbejdet en rapport som del af det danske myndighedssamarbejde med Sydkorea, der viser hvordan landet skal nå sin ambition om 12 GW i 2030.

Foto: Siemens Gamesa/Paul-Langrock.de Agentur Zenit +49 172 3120 333 foto@paul-langrock.de

Så sent som i går kunne det danske energiselskab Ørsted f.eks. melde ud, at det havde underskrevet en hensigtserklæring med Sydkoreas største stålproducent om 1,6 GW havvind og vil undersøge muligheder for at samarbejde om grøn brint.  

Det sydkoreanske marked vil da også for alvor begynde at bevæge sig i de kommende år, og det vil bestemt ikke gå langsomt, når først landet er løbet varmt.

For Sydkorea har en ambition om at nå en kapacitet på 12 GW i 2030.

Men en ting er ambitioner og høje udmeldinger. Noget andet er, hvorvidt det kan realiseres.

Og noget tyder på, at Sydkorea godt kan nå sit mål. For i en ny rapport fra Cowi, der kommer i forlængelse af det danske og hollandske myndighedssamarbejde med landet, bliver det slået fast, hvordan Sydkorea kan få kedlerne i kog.

For i øjeblikket er landet hæmmet af dels den nuværende miljøpolitik, men også af en manglende værdikæde i landet.

Her peger rapporten på, at en nøgleløsning for Sydkorea i forhold til en række udfordringer, hurtigere fart og lavere omkostninger vil være at indgå partnerskaber med udenlandske havvindselskaber. Således kan den lokale partner udnytte sin viden om Sydkorea og skabe en kvalificeret leverandørkæde. På den anden side af bordet vil det udenlandske selskab kommer ind med erfaring og teknologi fra allerede modne markeder.

Der er dog bekymringer i Sydkorea i forhold til at åbne døren på vid gab for udenlandske selskaber. For vil det skabe job i landet, lyder det.

Rapporten har målt på forskellen mellem at lade lokale selskaber stå for udbygningen af havvind og så partnerskabsmodellen.

Her er det forventningen, at den lokale model vil give flest job. Men det indebærer også en hæmsko i form af, at udbygning kun med lokale selskaber kun vil sig til en række projekter, da den begrænsede leverandørkæden hæmmer.

På den anden side vil partnerskabsmodellen give mulighed for en hurtigere vækst i installeret kapacitet samt løse leverandørudfordringerne på den korte bane. Samtidig vil det også støtte op om uddannelse, videndeling og træning.

"Jeg håber, at vores rapport kan bidrage med nye ideer, partnerskaber og initiativer, der vil sikre en stærk og effektiv implementering af Korean RE3020 plan. Det vil gavne både Sydkorea, befolkningen og økonomien," udtaler Jacob Rasmussen, der er energikonsulent hos den danske ambassade i Korea.

Rapporten, der har navnet Accelerating South Korean Offshore Wind Through Partnershipsa scenario-based study of supply chain, levelized cost of energy and employment effects, er blevet præsenteret i dag I forbindelse med 2021 P4G Seoul summit – Partnering for Green Growth and Global Goals.

 

Ørsted indgår havvind- og brintaftale i Korea

Sydkorea vil bygge verdens største havvindpark på 8,2 GW 

Mere fra EnergiWatch

Spirii vinder udbud på 300 ladestandere

Ladeopaeratøren har trukket sig sejrrigt ud af Region Hovedstadens udbud på 300 ladestandere, der skal sættes op i de kommende tre år. Spirii forventer at have installeret de første 100 allerede inden årets udgang.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs