Nel indgår rammeaftale med Aibel

Nel vil sammen med Aibel udnytte selskabernes kompetencer for at udvikle og levere store, komplekse vedvarende brintprojekter.
Foto: Nel
Foto: Nel

Det norske brintselskab Nel har nu fået en ny samarbejdspartner i stalden. Denne gang er det den norske leverandør Aibel, der skal hjælpe Nel med at komme i mål med flere brintordrer. Det oplyser Nel i en meddelelse.

"Vi er meget glade for at kunne annoncere dette samarbejde med Aibel, en virksomhed med stor erfaring i at levere store, komplekse projekter på tværs af brancher," siger Jon André Løkke, administrerende direktør for Nel ASA.

"Deres interne konstruktionsekspertise og erfaring inden for fabrikation og modularisering vil tilføre Nels globale levering og projekt en betydelig værdi. Dette partnerskab er en langsigtet forpligtelse, og vi ser frem til at arbejde sammen med Aibel for yderligere at styrke vores konkurrenceevne og levere effektive, konkurrencedygtige og forudsigelige projekter til vores kunder."

Processen med at indfase Aibel på udvalgte, igangværende projekter er allerede i gang. Aibel skal i aftalen arbejde integreret med Nel til levering af det 20 MW store PEM-brintproduktionsanlæg til Iberdrola.

"Aftalen med Nel markerer en vigtig milepæl for Aibel og repræsenterer endnu et strategisk skridt i vores løbende forretningstransformation mod vedvarende energisegmenter. Sammen med Nel forudser vi mange nye forretningsmuligheder i en hurtigt voksende grøn energiindustri," siger Aibels administrerende direktør Mads Andersen.

Aibel er en servicevirksomhed inden for olie-, gas- og havvindvindindustrien og har ca. 4000 ansatte i Norge og Sydøstasien. Dertil driver selskabet værfter i Haugesund og i Thailand med komplette muligheder for præfabrikering, modulering og konstruktion.

Nel indgår rammeaftale med konsulentfirma

Haldor Topsøe og Nel går sammen om grøn ammoniak og methanol

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også