EnergiWatch

Ørsted skal sparke nyt liv i landvinden

Muligheden for at opføre irske repoweringprojekter er blandt hovedårsagerne til Ørsteds comeback i europæisk vind med køb af aldrende irsk portefølje. Havvind er dog også tænkt med ind i synergi-ligningen.

Foto: Nordex

Det har været længe undervejs. Ja, i takt med at det i stigende grad har stået klart, at Ørsteds entre i amerikansk sol- og landvind var en større økonomisk succes, end selv energiselskabet havde forventet, har det kun været et spørgsmål om tid, hvornår der ville blive lanceret et europæisk comeback på land. Det skete fredag med milliardkøbet af canadiske Brookfields vindportefølje i Irland og Storbritannien.

Lidt groft sagt er der betydelige ligheder med det, Ørsted efterlod i 2013 med afgangen fra landvind. Blot geografisk forskubbet. Dengang blev der solgt knap 200 MW aldrende danske vindmøller til SE og PFA. Nu køber selskabet så en portefølje på 389 MW i drift eller under opførelse, hvor langt det meste består af aldrende irske vindmøller, der stammer tilbage fra Brookfields køb af det statsejede Bord Gais' portefølje i 2014.

I den opkøbte portefølje gemmer sig således juveler som vindparken Gneeves fra 2005 bestående af 11 Vestas-møller af typen V52-850 kW. For de nyeste irske vindparker, Brookfields har udviklet, blev sidste år solgt fra til et konsortium af Arjun Alliance og Mitsubishi.

Adspurgt om det kan være lige så profitabalt som de skatterabat-støttede nye amerikanske parker lyder deti et skriftligt svar fra Ørsted, at der forventes "et meningsfyldt spread oven på vores WACC, helt på linje med vores øvrige investeringer".

Værdi i repowering

Men som i en manifestering af sit comeback, er en stor del af rationalet bag opkøbet da også muligheden for at rive gammelt ned og bygge nyt.

"Ja, det har været en af de vigtige faktorer. Vi ser en attraktiv mulighed for at skabe yderligere værdi via repowering af porteføljen," lyder det i et skriftligt svar fra Ørsted, der fredag middag ikke har haft mulighed for at stille op til interview.

Det bliver dog ikke en ren renoveringsopgave for det danske energiselskab. Med i købet følger også en portefølje på mindre modne udviklingsprojekter på over en gigawatt, hvor Brookfields blandt andet er i gang med ansøgninger på projekterne Ballingagree og Coom Green Energy, der begge er planlagt til omkring 100 MW.

Tillige er det ikke et rent irsk foretagende. Ørsted oplyser, at der også er projekter på 62 MW under opførelse i Skotland, hvor der desuden er 120 MW i fremskreden udvikling. Skotland har i de seneste år været den absolut drivende faktor for landvind i Storbritannien, der i en årrække led under et de facto stop for udbygning i England.

Hvad prisen er for den europæiske satsning står endnu ikke helt klar. Brookfields irske og britiske forretning, BRI, er ved årsskiftet værdisat til 571 mio. euro, hvor den irske portefølje på 361 MW sidste år blev refinansieret med en lånpakke på 325 mio. euro. Da canadierne i 2014 købte porteføljen af Bord Gais lød værdiansættelsen angiveligt på omkring 700 mio. euro, men siden er en del altså solgt fra.

Havvind er tænkt ind

Til gengæld forekommer fundamentet for at vokse i ikke mindst Irland ganske solidt. Irerne planlægger i sin klimaplan at udbygge med 4 GW landvind frem til 2030 svarende til knap en fordobling af den nuværende kapacitet.

Det skal ske gennem det udbudsregime (RESS), der debuterede sidste år, hvor 19 nye vindparker med en samlet kapacitet på 479 MW fik tildelt CfD-kontrakter med en gennemsnitspris på 74,08 euro/MWh (55 øre/kWh). Ifølge tidsplanen skulle det næste udbud være afholdt i år, men på den netop afsluttede irske vindkonference fortalte energiminister Eamon Ryan, at det først ville finde sted i begyndelsen af næste år.

I den seneste tid har landvind imidlertid spillet teknologisk andenviolin i den irske klimadebat. For mens storebror mod øst, Storbritannien, er verdens største havvindmarked, så har Irland hidtil kun opført en enkelt demonstrationspark for mange år siden. Men det er hastigt i gang med at ændre sig med et mål om at have opført 3,5 GW i 2030.

Selv om Ørsted nu øger sit sats på landvind, har selskabet da heller ikke helt tabt sin gamle spidskompetence af syne. Endsige de muligheder, købet kan åbne for på danskernes andet gebet i Storbritannien, hvor der de seneste år er blevet opbygget en betydelig forretning inden for elhandel. Et område hvor landbaseret produktion kan være med til at udjævne risikoprofilen fra handel med havvind.

"BRI har stærke kompetencer inden for projektudvikling, trading af energi og corporate PPA’er som vil give direkte synergier i Ørsteds forretning," skriver Ørsted.

"Derudover er både Irland og Skotland markeder med øget fokus på havvind, og det regner vi med, kan skabe synergier mellem de to forretningsområder på sigt."

Intet nyt op investeringssplit

Ørsted svarer endvidere, at der "undersøges, om der er potentiale for at tilføje yderligere teknologier til porteføljen", men afviser at svare om specifikke planer for f.eks. at udbygge med også sol og lagring som i USA.

Ligeledes vil energiselskabet endnu heller ikke sige, hvor stor en rolle, onshore-forretningen er udset til at spille. Siden 2019 har udmeldingen været, at 75-85 pct. af de 200 mia. kr., der planlægges investeret frem til 2025, skal være inden for havvind, mens forretningen på land skal stå for 15-20 pct. og Markets & Bioenergy for 0-5 pct. Men om der skal rykkes på den fordelingsnøgle, røbes først på kapitalmarkedsdagen 2. juni.

SE og PFA i nyt vind-fællesskab: Vil være markedsleder

Mere fra EnergiWatch

Brancheorganisationer hylder opgøret med hockeystaven

Tekniq Arbejdsgiverne og Dansk Fjernvarme er glade for, at regeringens hockeystav er lagt tilbage på hylden med et ambitiøst delmål på en CO2-reduktion på 50-54 pct. i 2025. Nu skal rammevilkårerne komme på plads, så selskaberne kan trække i arbejdstøjet.

Arla vil vinde tovtrækkeri om andelshavernes biogas

Andelsselskabet Arla sætter jagten ind på at skaffe adgang til landmændenes oprindelsesgarantier fra biogasproduktion. Forsker vurderer, at det kan blive svært for producenterne at få biogasgarantierne på egne hænder.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs