EnergiWatch

Novo Holdings og partnere investerer i grøn fond

Ny fond skal opkøbe landbrugsarealer i Danmark og Sverige til brug for sol og vindprojekter.

Forvalteren af Novo Nordisk Fondens investeringer, Novo Holdings, vil købe jordlodder til solcelle- og landparker. Holdingselskabet er gået sammen med Sampension og projektudvikleren European Energy om etableringen af Renewable Energy Partnership, hvor der skydes 650 mio. kr. i en fond, der skal opkøbe jordarealer i Danmark og Sverige. Ved hjælp af gældsfinansiering kan fonden investere mere end 1,5 mia. kr.

Det skriver Børsen mandag.

Foruden opkøb af landbrugsarealer som underlæg til vedvarende energiprojekter vil partnerskabet også se på mulighederne for at kombinere fødevare- og energiproduktion. Samt på at omlægge lavbundsjorder til energiproduktion.

"Vi forventer et højt encifret afkast, der passer godt til risikoprofilen," siger ledende partner i Novo Capital Investors, Novo Holdings, Morten Beck Jørgensen, til avisen.

Parterne forventer, at der er potentiale til at opføre 4-6 GW på de arealer, fonden skal købe.

Mere fra EnergiWatch

Store shippingselskaber spiller på forskellige heste i klimaræset

Der er brint, LNG og ammoniak, og så er der også metanol og LPG – Buddene er mange, når man spørger store spillere som Maersk, Ardmore, Exmar og Shell om deres bud på fremtidens brændstof og teknologier. Alle er dog enige om, at det er nødvendigt at gøre noget nu.

Ørsted skal sparke nyt liv i landvinden

Muligheden for at opføre irske repoweringprojekter er blandt hovedårsagerne til Ørsteds comeback i europæisk vind med køb af aldrende irsk portefølje. Havvind er dog også tænkt med ind i synergi-ligningen.

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs